17-02-2010 KAB tager PCB alvorligt


KAB kortlagde som det første almene boligselskab evt. brug af giftstoffet PCB i samtlige administrerede boliger i 2009. Vi kunne konstatere, at der ikke har været anvendt PCB i langt de fleste boligafdelinger. Desværre fandt vi PCB-holdige fuger i 295 boliger i Farum. Fugerne i alle boliger er blevet forseglet, og vi er sammen med professionelle rådgivere i gang med et pilotprojekt, der kan danne basis for den kommende renovering af boligerne.

 

Efter forseglingen af fugerne viste målingerne at indholdet af PCB i luften faldt drastisk. Den PCB der er målt i betonen har været der hele tiden og er ikke, som det fejlagtigt er blevet oplyst, noget der har spredt sig nu. 

 

Vi har haft embedslægen, professionelle rådgivere og Furesø Kommune inddraget i sagen fra første færd, ligesom vi følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger.


Beboerne orienteres løbende om sagens udvikling via møder, beboerblade og KAB's hjemmeside.


Læs mere om PCB i Farum Midtpunkt her
Læs pressemeddelelse fra Furesø Kommune her 

Skrevet af:ms

Tilbage