Boligerne i Niverødgård blev gennemgribende renoverede i 2007, og her er nu 19 moderne boliger og et fælleslokale.
Boligerne ligger omkring et fælles gårdrum, hvor de enkelte boliger har eget opholdsrum. Mod øst og vest er der fælles have, der er indrettet med fl ere opholdskroge og terrasser.
Niverødgårds beliggenhed
Niverødgård ligger i Niverød i Fredensborg Kommune, cirka 30 km nord for København. Der er godt en km til Nivå
Centret og Nivå Station, der er en station på Kystbanen
mellem Helsingør og København. Øresundskysten ligger kun 2 km væk, så her er muligheder for byliv, natur og vand.
Er du interesseret i en af de ledige boliger, så udfyld kontaktformularen og lad os kontakte dig i et tidsrum, som du selv vælger - så springer du telefonkøen over.
Du er også velkommen til at ringe til udlejningsmedarbejder Gitte Snerle på telefon
33 63 12 40, hvis du vil vide mere om boligerne.
Boligernes indretning
Ved ombygningen er der lagt vægt på, at boligerne kommer til at fremstå venlige og lyse og i materialer af ordentlig kvalitet. Gulvene i alle opholdsrum er af larkeret parket, er er flise-badeværelser og hvide vægge i alle rum.
Der findes depotrum til alle boliger i skurbygningen.