Toggle Mobile Menu Toggle Search

Fraflytning og opsigelse

Vi håber, at du har været glad for din bolig - og nu er på vej til en endnu bedre.

Værd at vide om opsigelse

  • Send eller aflever en skriftlig opsigelse til KAB. Både du og evt. samlever skal skrive under. Hent opsigelsesskemaet
  • Bor du i en AlmenBolig+, skal du bruge dette opsigelsesskema. Hent AlmenBolig+ opsigelsesskema og vejledning
  • Du har tre måneders opsigelse til den første hverdag i en måned.
    OBS: Har din afdeling vedligeholdelsesordning A, skal du flytte 14 dage før den dato, som du har sagt boligen op til!
  • KAB bekræfter din opsigelse
  • Du aftaler et fraflytningssyn sammen med ejendomskontoret. Du kan også få lavet et servicetjek
  • Hvis din afdeling har vedligeholdelseskonto B, bliver kontoen lukket, når du opsiger lejemålet. Sørg derfor for, at vedligeholdelsesarbejde er udført, godkendt af ejendomskontoret og pengene udbetalt, inden du siger op. Tjek § 6 i din lejekontrakt
  • Opsiger du en bolig for et dødsbo, skal du sende KAB en kopi af skifteretsattesten
  • I opsigelsesperioden har du pligt til at fremvise din bolig til boligsøgende. Oplys derfor dit telefonnummer og et tidspunkt, hvor vi kan træffe dig, på opsigelsesskemaet.
  • Nogle boligorganisationer har givet tilladelse til at overdrage løsøre, som f.eks. gaskomfur, til den nye beboer, uden at tingene flyttes ud af boligen ved fraflytningssynet. Spørg på dit ejendomskontor, om overdragelse af løsøre er tilladt netop i din boligafdeling, og hvordan det eventuelt kan gøres.

Hent pjece om fraflytning

Opsigelse af ungdomsbolig og kollegie

Vær opmærksom på, at der er 6 ugers varsel frem til den 1. for ungdomsboliger.
Eksempel: Hvis du opsiger mandag i uge 1, vil din opsigelse gælde fra den førstkommende den 1. efter mandag i uge 7.

Hent opsigelsesblanket for ungdomsbolig og kollegieværelse (OBS 6 ugers opsigelse for kollegier)

Hvis du vil opsige dit værelse på Otto Mønsteds Kollegium, skal du kontakte kollegiet.

 

Værd at vide om fraflytning

  • I opsigelsesperioden skal du stadig betale for husleje og vedligehold mm.
  • Få styr på istandsættelse og gør grundigt rent. Du skal aflevere din bolig i fin stand, og du står selv for evt. istandsættelse og maling
  • HUSK at du og den nye lejer skal underskrive en ejerskabserklæring og aflevere til ejendomskontoret før fraflytningssyn, hvis den nye lejer ønsker at overtage løsøre el. lign.
  • Din lejlighed bliver synet, når den er tom og rengjort
  • Husk at melde flytning til folkeregisteret på borger.dk senest fem dage efter, du er flyttet. Nogle kommuner opkræver bøder, hvis denne frist ikke overholdes.

Rettigheder og regler ved fraflytning

De grundlæggende regler om flytning fra en bolig i alment byggeri er ens i hele landet.

Du har visse pligter, men reglerne sikrer også, at du bliver behandlet retfærdigt - og at du ikke får en urimelig regning efter flytningen. Finder du alligevel grund til at klage, giver beboerklagenævnet dig en øget retssikkerhed.

Læs mere om regler ved fraflytning

Få et boliggarantibevis

Bestiller du et boliggarantibevis, inden du flytter fra en almen bolig, kan du vende tilbage til en tilsvarende bolig inden for 3 år. Læs mere om boliggarantibevis