Toggle Mobile Menu Toggle Search

Kurser

Du og din bestyrelse har en lang række muligheder for at dygtiggøre jer. Det kan ske på både kurser, seminarer, lokalkurser, konferencer og studieture. KAB tilbyder kurser, som er skræddersyede for beboervalgte. I samarbejde med Kommunikationsudvalget har vi sammensat et program med både klassikere og helt nye emner.

Uddannelse for alle beboervalgte

KAB arbejder for at sikre gode muligheder for uddannelse for alle beboervalgte. Vi mener, at uddannelse er helt afgørende for den almene boligsektors fremtid. Når du får viden og samtidig kan opbygge et godt netværk, er du klædt på til arbejdet i din bestyrelse og til at skabe resultater.

Tilmeld dig et kursus – og se listen over aktuelle kurser og arrangementer.

Forslag er velkomne

Har du forslag til nye typer af kurser med nye emner, vil vi meget gerne høre fra dig. Send dit forslag til kurser-beboervalgte@kab-bolig.dk eller kontakt Klaus Sivertsen, specialkonsulent i KAB's sekretariat på T 38 38 18 60.

Nyt kursussystem for bestyrelsesmedlemmer

Vi har fået nyt kursussystem, som gør administrationen af kurserne enklere. Det giver en række fordele:

- det er blevet lettere at finde relevante kurser
- der er flere søgekriterier, såsom emne, tidspunkt og kursusnummer
- det er blevet enklere at melde sig til
- du kan hurtigt se, hvor mange ledige pladser der er på kurserne

     (opdateret d. 15. marts. 2017)