Toggle Mobile Menu Toggle Search

Handelsbetingelser

Kvittering

Du vil automatisk modtage en e-mail med en ordrebekræftelse.

Pris

Se priser for opskrivning

Betaling

Hvis du ikke har betalt med kreditkort via hjemmesiden, men ønsket at få tilsendt et girokort, er betalingsfristen Netto 30 dage. Sidste betalingsfrist vil fremgå af fakturaen.

Du modtager et girokort til betaling af det årlige gebyr. Det er også muligt at betale via BetalingsService (BS).

Hvis du ikke betaler, udgår din venteliste og din anciennitet. Det er ikke muligt at genoprette en udgået venteliste. Det er derfor vigtigt, at du oplyser din nye adresse til KAB, hvis du flytter.

Vi sender ikke girokort til adresser uden for Danmark.

Fortrydelsesret ved opskrivning på venteliste

Hvis du har fortrudt, at du har skrevet dig på en venteliste hos KAB, har du 14 hverdages fortrydelsesret, hvor du kan få dine penge retur. For at få pengene retur, skal du gøre følgende:
Send dit opnoteringsbevis til KAB, sammen med enten:

a. Et underskrevet brev, hvori du oplyser, at du har fortrudt din opskrivning på ventelisten

b. Dit reg. nr. og kontonummer på din bankkonto

Har KAB modtaget disse informationer senest 14 dage efter du betalte for oprettelse på ventelisten, tilbagebetaler vi din indbetaling, direkte til din konto og sletter din opnotering. Dette er dog ikke gældende hvis du har fået bolig med opnoteringen.

Venteliste

Din venteliste træder i kraft, når din betaling er modtaget og registreret hos KAB. Du kan vælge at være aktivt boligsøgende. Du kan også sætte din venteliste i bero - så modtager du ikke informationer om ledige boliger. Du kan til enhver tid gøre din venteliste aktiv.

Regler for opskrivning

Du kan blive skrevet på venteliste, hvis du er fyldt 15 år.

Du kan få en bolig fra du er fyldt 18 år, da du skal være myndig for at kunne skrive under på en lejekontrakt.

Personlige oplysninger

De oplysninger, du indtaster på www.kab-bolig.dk i forbindelse med opskrivning på venteliste og online betaling, er personlige og fortrolige. KAB sælger eller videregive i intet tilfælde sådanne oplysninger til tredjemand uden dit forudgående samtykke, medmindre dette er påkrævet ved lov. KAB benytter heller ikke dine oplysningerne til markedsføringsmæssige formål, herunder udsendelse af e-mails med reklameindhold, medmindre du har accepteret dette.

KAB sletter eller anonymiserer personoplysninger, som er forældede, eller som ikke længere har relevans, f.eks. fordi vedkommende ikke har et (juridisk) forhold til KAB.

KAB sletter ikke oplysninger, som skal opbevares i henhold til lovgivning, f.eks. til bogføringsmæssige formål.