Indkøb med socialt ansvar

Flere af de socialøkonomiske virksomheder producerer varer og services, som man kan købe. Således kan man være med til at understøtte de socialøkonomiske aktiviteter i boligafdelingerne. Her kan du finde eksempler på varer og ydelser, som de socialøkonomiske virksomheder som KAB samarbejder med producerer.

VOKS 🌱

Virksomheden arbejder for et rummeligt arbejdsmarked og tilbyder en lokal jobtræningsindsats for beboere der er ekskluderet for arbejdsmarkedet pga. fysiske, psykiske og sociale problemer. VOKS sælger kun planter der er certificerede eller dyrket lokalt og alle deres designs er fremstillet ud af genbrugsmaterialer. Læs mere om VOKS og muligheder for indkøb

FRAK

FRAK træner unge fra udsatte boligområder i at have et fritidsjob, så de unge opnår arbejdserfaring og oplever at lykkes i et fællesskab. I FRAK producerer de unge Ukrudt-sodavand som sælges med smagsvarianterne skvalderkål og fennikel samt hyben og gran. De unge i FRAK kan også hyres til at udføre praktiske og grønne opgaver. Læs mere om FRAK, og hvordan du køber deres Ukrudt-sodavand
Køb en fraktie (en aktie i FRAK)

I TRÅD MED VERDEN 🧵

ITMV er forankret i AKB, Københavns boligafdeling Lundtoftegade, 3B´s boligafdeling Hørgården og Nordsjællands Almene Boligselskab Farum Midtpunkt. Virksomheden driver et sy- og designværksted, der med afsæt i upcycling af kasserede tekstiler skaber jobmuligheder, netværk og livskvalitet for kvinder, der har mistet fodfæste på arbejdsmarkedet. 
Læs mere på itmv.dk

KAFFE KARMA

Kaffa Karma sælger kaffe ved Barrista cykler, events og i Cafeen i KAB. Samtidigt med at de bidrager til velfærdssamfundet ved at beskæftige socialt udsatte og psykisk sårbare på kanten af arbejdsmarkedet. Der ansættes på timebasis og hjælpes videre i andre småjobs. Samtidigt gives støttes fra frivillige, der yder psykosocial støtte under arbejdet. Alle ansatte og frivillige ved baristacyklerne gennemgår en baristamedhjælperuddannelse. 

CYKELVEN

Cykelven er mobile cykelværksteder, der reparerer og ordner cykler, imens kunderne er på arbejde – også i KAB. Udover at være en socialøkonomisk virksomhed, tænker virksomheden også i at opnå grønne resultater ved at få det klimavenlige transportmiddel til at holde længere.

PROFILSERVICE

ProfilService er en virksomhed, der løser serviceopgaver fra rengøring til handyman-opgaver. Virksomheden tager socialt ansvar ved at skabe rummelige arbejdspladser og beskæftiger gerne borgere fra kanten af arbejdsmarkedet.