Hvorfor betaler jeg antennebidrag?
Alle boligafdelinger har et fællesantenneanlæg, som alle beboere betaler antennebidrag til. Antennebidraget er et administrationstillæg, og har ikke noget med dit tv-abonnementet at gøre. Antennebidraget går til de nødvendige udgifter til vedligeholdelse og administration af antenneanlægget og evt. afskrivning af etableringsomkostninger.
Antennebidraget er en pligtig pengeydelse jf. lejelovgivningen. Ejendomskontoret kan fortælle dig hvilken antenneløsning, der er valgt i din afdeling og hvilke tv-kanaler, det indeholder.