Råderet og ændringer
Du må godt foretage ændringer og forbedringer i din bolig. Husk at få godkendt dit arbejde, før du starter.
Råderet giver dig mulighed for at præge din bolig. Du bestemmer selv, hvad du vil ændre. Det er også dig, der sørger for, at arbejdet bliver udført og finansieret.
Krav
De ændringer og forbedringer, du foretager, skal være rimelige og hensigtsmæssige. Du må ikke ændre din bolig, så den ikke længere har karakter af almen bolig. Din boligorganisation kan kræve, at visse typer af ændringer skal genetableres ved fraflytning.
Husk, at ejendomskontoret altid skal godkende dit arbejde, før du går i gang.
A- eller B-ordning
Din vedligeholdelsesordning har betydning for, om du selv skal betale, for det arbejde du udfører, eller om der står et beløb til rådighed. Læs mere om A- og B-ordning
Særligt for AlmenBolig+
I AlmenBolig+-afdelinger har beboerne udvidet råderet over deres bolig.