Økonomi- og gældsrådgivning

Har du svært ved at få økonomien til at hænge sammen? Få fortrolig, uvildig og gratis økonomi- og gældsrådgivning.

KAB samarbejder med Forbrugerrådet Tænks økonomi- og gældsrådgivning. Her er der kompetente frivillige gældsrådgivere, som sidder parat til at hjælpe dig, hvis du er kommet bagud med huslejen, eller er i fare for at blive sat ud af din bolig.

Når du først er bagud med huslejen, er det sværere at komme tilbage på rette spor. Vi vil derfor gerne hjælpe dig, før du kommer bagud med dine betalinger. I rådgivningen kan du få hjælp til fx at lægge et budget, få styr på dine kreditorer og få rådgivning om dine rettigheder. 

Kontakt en rådgiver

Book en personlig rådgivning ved at udfylde skemaet her
Hvis det haster, skal du skrive ”KAB haster” i skemaets kommentarfelt. 

Når du har udfyldt skemaet, bliver du ringet op i løbet af nogle dage, så I kan finde et tidspunkt for rådgivningen. Rådgivningen foregår i Stormgade 20, 1. sal, 1555 København V.

Du kan også ringe på T 25 56 00 33 eller skrive til gaeld-raad@fbr.dk
Se åbningstider for telefonrådgivningen på www.gæld.tænk.dk

Denne hjemmeside bruger cookies. Fortsat brug tolkes som accept