I vores boligområder skal vi huse og rumme mange slags mennesker – også de, der til tider har det svært eller som fører en anden livsstil end os selv. Det kan skabe bekymring og utryghed i en boligafdeling, hvis en eller flere beboere har en normbrydende adfærd. Det kan for eksempel være på grund af psykiske problemer eller misbrug.
Beboere, der er psykisk udsatte, udgør kun sjældent en reel fare for andre, men de kan have en normbrydende adfærd, som naboer kan opleve som utryghedsskabende.
Der findes heldigvis flere gode eksempler på, hvordan boligorganisationer, kommuner og civilsamfundsorganisationer kan samarbejde om at skabe trygge rammer for beboere, der har det svært, og naboer, der bekymrer sig.
Få mere viden og inspiration herunder:
Medarbejderne på ejendomskontoret indgår ofte i udviklingen af løsninger, hvis naboskabet til en psykisk sårbar bliver for udfordret, da det som regel er dem, der har den daglige kontakt med de berørte beboere.
I den forbindelse er Kontaktpersonordningen ét af de vigtigste redskaber, som medarbejderne på ejendomskontorene har i Københavns Kommune. Kontaktpersonordningen skal sikre et hurtigt og effektivt samarbejde mellem boligafdelingen og det bydækkende team af boligrådgivere i kommunens socialforvaltning. Kontaktpersonordningen fungerer ved, at der udpeges minimum én kontaktperson i jeres boligafdeling, som kan agere bindeled mellem sårbare beboere og kommunens boligrådgivere. Kontaktpersonrollen kan i princippet varetages af et medlem af afdelingsbestyrelsen, men KAB anbefaler som udgangspunkt, at opgaven varetages af professionelle fra driften.
Ønsker I mere viden om Kontaktpersonordningen i Københavns Kommune? Download det digitalte infohæfte eller pixiguide til ejendomsfunktionærer.
Kontaktpersonordningen, som beskrevet ovenfor, er kun gældende i Københavns Kommune. Dog er det muligt for boligafdelinger i andre kommuner at lave lignende ordninger. Hvilken forvaltning man skal henvende sig til, og hvordan processen omkring etableringen af et samarbejde i øvrigt foregår, kan variere fra den ene kommune til den anden. Vi anbefaler jer derfor, at I i første omgang kontakter jeres boligorganisation, der på jeres afdelings vegne kan indlede dialog med kommunen og afsøge mulighederne. Det er vigtigt, at I involverer jeres lokale driftsleder, da ejendomsfunktionærerne vil komme til at spille en vigtig rolle i et fremtidigt samarbejde med kommunen. Ved indgåelse af en samarbejdsaftale, kan boligorganisationen og kommunen tages udgangspunkt i denne aftaleskabelon.
Som lokalt bindeled til kommunen skal du reagere, hvis du har en bekymring om en beboer, baseret på en bestemt adfærd. Eksempler på situationer, hvor det kan være nødvendigt at reagere, er:
Som lokalt bindeled bør man også reagere, hvis en beboer udviser truende eller generende adfærd, der skyldes psykisk uligevægt. Vær dog opmærksom på, at intentionelle og bevidste trusler er et anliggende for politiet og ikke de sociale myndigheder. Grænserne er sommetider flydende, og forvaltningen afgør under alle omstændigheder selv, om en henvendelse skal give anledning til handling herfra.
Ejendomsleder i AKB, København, Kurt Larsen, har mange års gode erfaringer med samarbejdet med kommunens boligrådgivere. I nogle af boligorganisationens afdelinger på Nørrebro, er andelen af beboere med forskellige psykiske udfordringer eller misbrugsproblematikker høj. Kurt har påtaget sig rollen som "kontaktperson" i afdelingen, og når han identificerer beboere, der har behov for hjælp, kontakter han boligrådgiverne, der tager ud og taler med beboerne. Boligrådgiver i Københavns Kommune, Hassan El Hani, fremhæver, ligesom Kurt, betydningen af at handle tidligt for at forebygge, at problemerne vokser sig for store. Hassan fortæller:
”Mit arbejde handler om at hjælpe folk, der er ved at falde. Det gør jeg ved at handle forebyggende og forsøge at minimere det fald. At installere nogle bremseklodser på rutsjebanen for at forhindre, at beboerne bare suser mod afgrunden. Jeg afdækker deres behov for sociale eller sundhedsfaglige tilbud og formidler kontakten videre. Der findes jo et hav af tilbud, både kommunale og i civilsamfundet. Vi hjælper beboerne med at blive koblet på de rigtige, og selvom det kan virke simpelt, skal man ikke undervurdere den hjælp. For de mest sårbare kan det jo være en overvindelse i sig selv bare det at tage bussen to stop.”
Mange af de beboere, Hassan møder, er i bund og grund godt klar over, at de har brug for hjælp, og de kan være skamfulde over at invitere ham indenfor, fordi de f.eks. i længere perioder ikke har haft overskud til at tage sig af deres personlige hygiejne eller rengøring i hjemmet. For Hassan er det først og fremmest afgørende at skabe en god og fordomsfri relation til beboerne og behandle dem med en grundlæggende respekt:
”Jeg kunne aldrig finde på at sige til en beboer, at deres hjem stinker. Jeg er jo pædagogisk uddannet. Jeg tager en alvorlig, men venlig og respektfuld, snak med dem om problemet og hvordan vi sammen kan arbejde på at løse det. Samtidig forklarer jeg dem også, hvilke konsekvenser det i sidste ende kan medføre, hvis de fortsætter med at bryde husordener eller udvise generende adfærd.”
Kurt opfordrer flere boligorganisationer til at prioritere opkvalificering og uddannelse af driftsmedarbejdere til at kunne reagere hurtigt og effektivt, når de ser udsatte beboere, der har brug for hjælp:
”Det handler om at tage ansvar og ejerskab – også i driften. Det er den slags mennesker med en stærk social profil, vi ansætter.” Hassan supplerer: ”Det handler om, for alle parter, at strække sig dét ekstra. At Kurt og hans folk også ser deres rolle fra en social vinkel og ikke udelukkende koncentrerer sig om at fjerne nedfaldne blade eller andre klassiske driftsopgaver”.
For Kurt er Kontaktpersonordningen ikke kun en værdifuld indsats for sårbare beboere, men også for ham selv og for boligorganisationen:
”Hvis jeg ikke havde boligrådgiverne at brobygge til, når en situation med en beboer går i hårdknude, ville mit eneste værktøj være at give advarsler eller i værste fald lave en juridisk sag om udsættelse. Det er jo et voldsomt indgreb over for beboeren, men derudover er det også virkelig dyrt og tidskrævende. Samarbejdet med Hassan frigiver mange ressourcer i mit daglige arbejde", afslutter Kurt.
I artiklen 'Madpakkemøder kommer udsættelser i forkøbet', fortæller en driftschef i SAB om, hvordan man i boligorganisationens Husum-afdelinger har udviklet et format, de kalder ”Madpakkemøder” som en ramme for samarbejdet mellem lokale kontaktpersoner og de kommunale boligrådgivere.
Har I beboere, der lever med psykisk udsathed, dårlig økonomi eller manglende sociale ressourcer og som kan være i fare for f.eks. at blive udsat, skaber utryghed eller som har brug for støtte? En social vicevært kan være en løsning for både de beboere, der har behov for hjælp, og resten af boligafdelingen.
Gennem en opsøgende og brobyggende funktion kan den sociale vicevært tage hånd om de problemer, beboerne har – hvad end der er tale om enlige psykisk sårbare, ensomme ældre eller udsatte børnefamilier. En social vicevært hjælper bl.a. med at sikre dialog med kommunen og relevante myndigheder, fungerer som mægler i nabokonflikter og kan brobygge til rådgivningstilbud, kommunale indsatser og andre netværksaktiviteter. På den måde kan beboere opnå øget trivsel ved at få hjælp til at få økonomien eller hverdagen til at hænge bedre sammen. Det giver som regel også mere ro og tryghed i hele boligafdelingen, når beboerne ved, hvem de kan kontakte for råd og vejledning.
I 3B’s afdeling i Folehaven har Ann Christina Gallego Patino de seneste år arbejdet som social vicevært. Ifølge Villy Sørensen, formand i afdelingsbestyrelsen, valgte bestyrelsen i sin tid at oprette stillingen, da opgaven med at tage hånd om sårbare beboere med komplekse sociale udfordringer blev så omfattende og tidskrævende, at bestyrelsen ikke længere havde kapacitet til at varetage den. Villy siger, at de i bestyrelsen i øvrigt ikke har den tilstrækkelige viden eller faglighed, og behovet for en dedikeret fagperson blev efterhånden tydeligt. Han fortæller, at funktionen som social vicevært helt konkret er med til at styrke beboernes trivsel:
”Dét, at vi har Ann til at tage hånd om f.eks. nabokonflikter eller psykisk sårbare beboere, har en stor betydning for beboernes generelle oplevelse af, hvor trygt der er at bo i området. Det betyder ultimativt øget livskvalitet”.
Ann selv beskriver, hvordan hendes rolle som brobygger mellem beboere og kommunale tilbud, er central for at vinde beboernes tillid:
”Nogle af vores særligt udsatte beboere smækker jo døren i, når det er kommunen, der står der. Med mig er det anderledes, for jeg repræsenterer ikke en myndighed, så beboerne opfatter mig ikke som en trussel. Jeg kommer ikke og kan kræve noget af dem. Derfor er de ofte mere villige til at tage imod hjælp og rådgivning”.
Både Ann og Villy er enige om, at en solid socialfaglig baggrund er en vigtig forudsætning for at lykkes i jobbet som social vicevært, da det kræver et grundigt kendskab til både lovgivning såvel som den omfattende pallette af kommunale tilbud og forvaltninger, beboere kan henvises til.
”Det er ret komplekst”, fortæller Ann, ”Der er en masse uskrevne regler og der findes ingen håndbog for, hvordan man er social vicevært. Det er noget man lærer gennem erfaring”.
Villy fremhæver, at netop den systemforståelse og erfaringsmæssige ballast, Ann kommer med i kraft af sin tidligere erfaring som socialfaglig kommunal medarbejder, er helt central. Hun kommer nemlig med nogle kompetencer, de ikke sidder med i driften:
”Ejendomskontoret har ikke den tilstrækkelige viden eller værktøjer at gribe fat i. De har en værktøjskasse fuld af ordensreglementer og sanktionsmuligheder, som boligorganisationen har givet dem. Og det kan man også nå et stykke vej med, men der er mange slags sager, hvor det er nødvendigt med andre mere socialfaglige greb”, siger Villy.
Ifølge Ann, er den allervigtigste personlige egenskab, for en social vicevært, evnen til at være empatisk og fordomsfri i mødet med beboerne. Og så dét at insistere på at gå dialogens og rummelighedens vej:
”Jeg har den holdning, at alle skal kunne være her. Naboerne skal måske også klædes på til at kunne rumme ham den psykisk syge og acceptere, at han altså også bor her, og at han ikke nødvendigvis udgør en trussel for dem. Vi skal kunne gå i dialog med hinanden og hvile i, at vi som mennesker og beboere kan være meget forskellige, men at der skal være plads til os her, hvor vi bor”.
Langt de fleste mennesker, der lever med et misbrug eller en psykisk sygdom, er ikke til fare for andre. Men i de tilfælde, hvor en person oplever tilbagefald eller sygdomsforværring med f.eks. psykoser eller maniske tilstande, kan vedkommende have en adfærd, der af omgivelserne opleves som voldsom og utryghedsskabende. Ofte hører vi også fra naboer til personer med psykiske lidelser, at de med tiden uundgåeligt er kommet til at føle sig som en slags pårørende til vedkommende. De bekymrer og kerer sig, men er i tvivl om, hvad de kan stille op. Derudover er psykiske lidelser – på trods af, at de er så udbredte, som de er – fortsat forbundet med mange fordomme, myter og misforståelser.
Viden nedbryder tvivl, tabu og utryghed
Der findes flere nyttige ressourcer, som I i jeres boligafdeling kan trække på, for at hjælpe beboere med at søge information og tage ansvar for deres egen oplevede utryghed. Den udbredte stigmatisering og mangel på viden om psykisk sygdom bidrager til at opretholde omverdenens billede af mennesker med bestemte psykiatriske diagnoser som farlige. Derfor er oplysningsarbejde og rådgivning vigtige greb at tage i brug, da de fleste af os generelt føler os mindre utrygge og har nemmere ved at tackle situationer og mennesker, vi har en vis forståelse for og empati med.
Nedenfor finder I forskellige gratis tilbud og rådgivningslinjer, I kan gøre brug af:
PsykInfo er regionale informationscentre, der tilbyder rådgivning, gratis arrangementer og vidensformidling om psykisk sygdom, psykiatri og recovery for både patienter, pårørende og fagfolk. Ring anonymt og få rådgivning om alt relateret til psykisk sygdom, lyt til deres podcast eller tilmeld jer en af de mange spændende arrangementer, der både afholdes fysisk og som online livetalks. Find mere information på hhv. Psykinfo Region Sjælland eller Psykinfo Region Hovedstaden, afhændig af, hvilken region du bor i.
Misbrugsportalen tilbyder gratis og fortrolig rådgivning til voksne berørt af forskellige former for misbrug og afhængighed, lige så vel som de tilbyder sparring til fagpersoner og borgere med spørgsmål til problematikker vedrørende misbrug. Ring alle hverdage på 70 90 90 80 eller læs mere på Misbrugsportalens hjemmeside.
Psykiatrifonden tilbyder gratis telefon- og chatrådgivning og udbyder derudover grundkurser i psykisk sygdom, hvilket kunne være relevant for en social vicevært eller en kontaktperson i driften. Læs mere på Psykiatrifondens hjemmeside.
Se EN AF OS’ temafilm, hvor en af deres frivillige ambassadører fortæller om oplevelser med psykose 
Foto: Psykinfo