Det fysiske miljø i jeres boligafdeling kan have stor betydning for trygheden. Derfor kan det være relevant at arbejde med indretningen af jeres fællesarealer og gårdmiljø på en måde, der beskytter mod kriminalitet, indbyder til fællesskab og samtidig giver beboerne en oplevelse af at have indflydelse på det sted, de bor.
Vi har samlet en række værktøjer, der kan bidrage til at forbedre det fysiske miljø, understøtte et godt klima for naboskab og trivsel og sikre, at alle beboere kan føle sig trygge ved at færdes i deres eget boligområde.
En tryghedsvandring er en metode, hvor man, gennem en række forbedringer i det fysiske miljø, styrker trygheden og forebygger kriminalitet i et boligområde. På vandringen går beboere og fagpersoner sammen en tur rundt i og omkring boligafdelingen for at identificere utryghedsskabende forhold og komme med forslag til løsninger. Løsningerne kan være i form af mindre ændringer som f.eks. bedre belysning eller beskæring af buskads. Men det kan også være helt nye måder at bruge fællesarealerne på.
CFBU’s evalueringer af metodens effekt viser, at inden for 6-18 måneder er halvdelen af de problemer, der blev identificeret på de undersøgte vandringer, blevet løst.
En tryghedsvandring består af tre faser: 1) planlægning, 2) gennemførelse og 3) opfølgning. Alle tre faser bør prioriteres lige højt for at opnå de bedste resultater.
Download vores guide til tryghedsvandringer her
Ønsker I hjælp til planlægningen og faciliteringen af tryghedsvandringer? Kontakt KAB's boligsociale konsulenter på boligsocial@kab-bolig.dk og hør mere.
Der er mange måder, hvorpå man kan arbejde med at forebygge kriminalitet og øge trygheden i et boligområde gennem forbedringer i det fysiske miljø. Nogle tiltag kan implementeres gennem små ændringer, og andre kræver større renoveringer. Måske har I allerede en klar ide om, hvor og hvordan i jeres afdeling, sådanne tiltag ville have en effekt? Hvis ikke, kan I arrangere en tryghedsvandring, hvor I identificerer problemer og mulige løsninger.
Vi har samlet en oversigt med eksempler på konkrete renoveringstiltag, I kan iværksætte mhp. at forebygge kriminalitet og styrke trygheden i jeres boligområde:
I mange almene boligafdelinger har opgange, indgangspartier, kældre og andre fællesrum et relativt ensartet og anonymt udtryk. Ved at give beboerne mulighed for at sætte deres eget præg på området, er man med til at styrke deres ansvarsfølelse og lyst til at passe på stedet. Det kan derfor være en god idé at inddrage beboerne, når der skal tages beslutninger om f.eks. beplantning omkring indgangspartier eller udsmykning af trappeopgange. Beboerne kan have mange spændende idéer til, hvordan de fælles faciliteter bør indrettes, og deres mulighed for indflydelse spiller en stor rolle for ejerskabsfølelsen, både på et individuelt og kollektivt plan.
For at holde indbrudstyve og andre uvedkommende ude af ejendommen, er det vigtigt med effektiv sikring af døre og vinduer, særligt i stueetagen, så kig på om låsene er af god kvalitet og kan modstå indbrudsforsøg.
Derudover er elektronisk adgangskontrol, udendørs postkasser, automatiske dørlåse og nøglekort også effektive tiltag mod uønsket indtrængen.
Få flere gode råd til, hvordan I arbejder med indbrudssikring i Det Kriminalpræventive Råds guide Beskyt dig mod indbrud og i deres rapport Et vågent øje.
Undersøgelser viser, at kriminalitet på gader og stier falder med 21% de steder, hvor man har forbedret belysningen. Derudover gør god og gennemtænkt gadebelysning det nemmere at orientere sig, hvilket i sig selv øger trygheden. Det er dog en udbredt misforståelse, at den mest effektive belysning er lig med skarp belysning – det er vigtigt, at belysningen ikke blænder, men derimod understøtter jeres boligområdes arkitektur og omgivelser og er med til at danne en afstemt helhed.
Kig bl.a. på kvaliteten af jeres belysning følgende steder:
I rapporten Lys på livet – Liv og tryghed gennem nyt lys, udgivet af Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet i 2015, kan I lade jer inspirere af erfaringer og anbefalinger, dannet på baggrund af et forsøgsprojekt om ny og bedre belysning i et alment boligområde i Høje-Taastrup Kommune.
Kælderen bliver ofte fremhævet som et rum, beboere oplever som utrygt. Selvom utrygheden ikke nødvendigvis altid stammer fra egne konkrete oplevelser, kan der være mange forskellige grunde til, at kælderen giver os negative associationer. Det kan f.eks. handle om dårlig belysning, trange gange med blinde vinkler eller ringe vedligehold. I nogle afdelinger fungerer kældrene også som et uhensigtsmæssigt opholdsrum for personer med uønsket adfærd.
Der findes kun begrænset viden om tryghedsskabelse og kriminalitetsbekæmpelse i kældre, men her fremhæves en opsummering af udvalgte publikationers anbefalinger:
Øget videoovervågning er langt fra en garanti for, at trygheden vil stige i jeres boligområde, og det er næppe en løsning, der bør stå alene. Men i visse tilfælde ses videoovervågning at have en vis forebyggende effekt, særligt over for planlagt berigelseskriminalitet som f.eks. biltyverier, indbrud og hærværk. I forhold til impulsiv kriminalitet, som f.eks. vold og seksuelle overgreb, viser overvågning at have en begrænset forebyggende effekt, men kan til gengæld spille en rolle i opklaringen af kriminelle hændelser.
Flere boligafdelinger vælger at have kameraer sat op på steder, hvor der ikke er almindelig adgang, f.eks. kældre og affaldsrum. Uanset hvor og hvorfor man ønsker at opsætte videoovervågning, kræves det, at der indhentes en tilladelse hos politiet.
I kan læse mere den formelle procedure samt lovgrundlaget for videoovervågning i Det Kriminalpræventive Råds informationshæfte Et vågent øje og på deres hjemmeside.
I hovedstadsområdet findes indsatsen ’Din Betjent’, som er lokale politibetjente, der arbejder for at bringe borgere og politi tættere på hinanden og styrke trygheden lokalt. Din Betjent er en forebyggende indsats, som du som borger kan henvende dig til, hvis du har brug for hjælp til at håndtere problemer og uro i dit lokalområde. Betjentene har et indgående kendskab til din bydel og er i tæt dialog med beboere, virksomheder, skoler, ungdomsklubber og andre institutioner. Din Betjent er også en del af det lokale SSP-samarbejde om at forebygge kriminalitet blandt børn og unge.
Det er netop de ungegrupperinger, der samler sig på gadehjørner, der ofte er årsag til utryghed blandt beboere. Ifølge Jakob Christensen, der arbejder som Din Betjent i Sektor Ålholm, er der dog som oftest ingen grund til at tro, at disse unge vil nogen ondt. Han fortæller:
”Ofte oplever vi at få henvendelser fra borgere, der føler sig utrygge ved ungegrupperinger, der samles på gaden. Vi oplever, at de unge blot samler sig, fordi de mangler et sted at være. Mange bor småt, de søger et fællesskab på gaden. Ofte er der ikke tale om kriminelle handlinger eller kriminalitet i det hele taget. Vi har ofte en rigtig god relation til de her ungegrupper. Vi kontakter dem og snakker med dem på gaden, og ofte vejleder vi dem i at ændre adfærd, så deres adfærd ikke længere er utryghedsskabende for øvrige beboere.”
Jakob Christensen fortæller også, hvilke andre opgaver, han som Din Betjent er med til at løse:
”Andre eksempler kan være tricktyverier i boligområder, ofte hvor der bor ældre mennesker. Der har vi mange eksempler på, at de ældre bliver forsøgt bestjålet på forskellig vis. Ofte er der tale om tricktyverier, hvor gerningsmanden ringer og udgiver sig for at være fra en bank eller fra politiet elle andre myndigheder og får de ældre mennesker til at oplyse personfølsomme oplysninger, herunder bankoplysninger, MitID osv. Der har Din Betjent i flere tilfælde været ude og holde foredrag ved beboermøder, hvor vi har de præventive briller på og fortæller, hvad der kan gøres for at undgå, at de her forbrydelser fuldbyrdes. Vi har eksempler på, at den her medvirken på beboermøder har god effekt ift. at undgå yderligere kriminalitet.”
Som afdelingsbestyrelse kan I altså bruge Din Betjent som en aktiv samarbejdspartner. F.eks. kan I invitere Din Betjent til at komme og holde oplæg om politiets arbejde og fortælle om, hvordan I kan bruge Din Betjent som en ressource for øget tryghed i jeres boligafdeling. Derudover kan I som bestyrelse også arrangere en tryghedsvandring i samarbejde med Din Betjent, hvor I sammen går en tur i boligområdet og udpeger de steder, der føles utrygge at færdes.
Hent digitalt infohæfte om Din Betjent.
I denne video kan du høre Michael Hansen, der er Din Betjent i Folehaven i Valby, fortælle om, hvordan Din Betjent er med til at sikre tryghed i området 
OBS! Din Betjent tager ikke imod akutte henvendelser. Hvis du har akut brug for politiet, f.eks. ved indbrud eller overfald, skal du altid ringe 112. Ønsker du at anmelde en sag, hvor der ikke er behov for akut udrykning, kan du gøre det på 114 eller på politiets hjemmeside.
Bor du uden for én af disse kommuner, er det stadig muligt at samarbejde med nærpolitiet om en tryghedsindsats. Kontakt din lokale politikreds og forhør dig om, hvordan I i jeres boligafdeling kan bruge nærpolitiet som en ressource for øget tryghed.
En måde I kan arbejde med at gøre jeres trappeopgange mindre utrygge på, er ved at skabe et positivt visuelt udtryk og udnytte de mange bare vægflader ved at fylde dem med kunst og flotte farver.
Sådan har de gjort i AKB Lundtoftegade
I boligafdelingen AKB Lundtoftegade på Nørrebro havde man længe oplevet opgangene som golde og utrygge, og derfor valgte nogle beboere på et fællesmøde at stille et forslag om, at trappereposerne i udvalgte blokke i afdelingen skulle udsmykkes af en række forskellige samtidskunstnere. Projektet blev udført i samarbejde med den socialøkonomiske forening og kunstplatform Til Vægs, der bl.a. rådgiver almene boligforeninger om kunstopgaver samt inkluderende byrumsudvikling.
Dét at få sat kulør på opgangene har vist sig at have en vældig positiv effekt på både trygheden og fællesskabet i opgangene, og beboerne fortæller begejstret om, at børnene nu igen er begyndt at lege på gangene mellem etagerne. Flere steder ses det også, at beboerne tager større ejerskab til opgangen ved f.eks. at stille planter ud.
Udover at øge trivslen blandt beboerne, har indsatsen også vist sig at være en god investering, rent økonomisk. Et år efter opgangene i Lundtoftegade blev udsmykket med kunst, kan ejendomskontoret nemlig se, at afdelingen har halveret deres udgifter til vedligehold og hærværk.
I denne video kan I se forvandlingen af trappeopgangene i Lundtoftegade.
I kan læse mere om processen bag vægudsmykningerne i Lundtoftegade her i artiklen ’Kunst og beboerdemokrati forvandler utrygge opgange’, udgivet af Fagbladet Boligen eller her i TV 2 Kosmopols indslag fra juli 2022.
En boligafdeling kan sammenlignes med et miniaturesamfund, hvor I som beboere er fælles om mange ting og er afhængige af hinandens hjælp og velvilje. Derfor er det fornuftigt, at I opstiller nogle regler for at skabe det bedst mulige klima for naboskab og fællesskab i afdelingen. Almindelige normbrud som knallertkørsel på stier, højlydt musik eller råbende adfærd kan for mange beboere være generende og i nogle tilfælde forveksles med en risiko for kriminalitet, der skaber utryghed. Det er derfor vigtigt med tydelige ordensregler og en entydig administration af disse.
Alle boligafdelinger i KAB-fællesskabet har en husorden, der enkelt og klart skal forklare, hvilke regler og normer, der skal overholdes, når man befinder sig i eller omkring ejendommen. En god husorden skal hjælpe alle med at erkende vigtigheden af at tage hensyn til hinanden – det skaber tryghed og tilfredshed.
Hvis I i jeres boligafdeling mener, tiden er inde til at genbesøge og måske tilpasse jeres husorden, men mangler inspiration til, hvordan I griber processen an? Så læs de seks trin til en god husorden herunder.
DOWNLOAD KAB'S GUIDE: SEKS TRIN TIL EN GOD HUSORDEN HER