Fonden Christiania indgik i 2022 en aftale med staten om, at der skal etableres almene boliger på Christiania
Der skal opføres i alt 15.000 kvm2 og det vil ske i tre etaper. De første boliger skal efter aftalen opføres i 2027, de næste i 2029 og de sidste i 2031.
KAB har lavet en samarbejdsaftale med Christiania om at hjælpe og bistå med at realisere aftalen. I første omgang har arbejdet handlet om at få oprettet den nye boligorganisation, som skal danne rammen om de kommende boliger. Den organisation er kommet på plads i januar 2024 og har fået navnet "Christiana Boligorganisation".
Nu handler arbejdet om, hvordan Christianias mange spændende ideer og tanker kan blive til virkelighed i form af nye almene boliger. Præcis hvilke boligtyper der bliver tale om og hvordan de udlejes vil, lige som en lang række andre spørgsmål første blive afklaret efter en kreativ og bredt inddragende proces i løbet af 2024.