Grønttorvet

På det gamle historiske Grønttorv i Valby opføres 49 almene rækkehuse.

Grønttorvet er en nybygget rækkehusbebyggelse med 49 boliger i 3 plan. Rækkehusene er på mellem 88 og 115 m².

Byggeriet er gennemtænkt bæredygtig, og er tæt, lavt og bygget i træ.

Taget består af sort tagpap, med indbyggede solceller og ovenlysvinduer placeret som rytterlys. Rækkehusene har for- og baghaver, og en grøn kile skaber et stisystem, der forbinder fællesområderne, hvor der er mulighed for fx at holde nyttehaver, plantekasser, drivhuse og frugttræer. 

Ansøgning

Information om hvordan du søger en bolig er på vej. Hvis du tilmelder dig nyhedsbrevet får Grønttorvet, får du besked, når dette afsnit bliver opdateret.

Flere boliger på vej på Grønttorvet

2 nye afdelinger med 63 boliger, er på vej på Grønttorvet. Det bliver et etagebyggeri med forventet indflytning i foråret 2020. Hvis du tilmelder dig vores nyhedsbrev for nybyggeri, sender vi dig en e-mail, når vi har mere information om byggeriet.

Se placering på kort

Området, institutioner og offentlig transport

Nærmeste togstation er Vigerslev Alle St., som ligger tæt på den kommende Grønttorvsparken, bydelens grønne hjerte, der forbinder områdets unikke historie som samlingspunkt for den nye bydel.

Nærmeste daginstitution er Rudolf Steiner Børnehaven Nordstjernen og Louis Petersens Børnegård Børnehave. Nærmeste skoler og uddannelsesinstitutioner er Kirsebærhavens Skole, Salix Skole, Byens Skole og NEXT Sukkertoppen gymnasium.

Indflytning

Der er forventet indflytning i september 2019.

Boligerne

Boligerne er storrumsboliger med badeværelse og basiskøkken uden hårde hvidevarer. Det er boliger af høj kvalitet til en rimelig leje.

Denne hjemmeside bruger cookies. Fortsat brug tolkes som accept