Store Solvænget

Boligforeningen 3B opfører 66 moderne familieboliger på den tidligere Solvangcenter-grund i Urbanplanen.

Som en del af en større helhedsplan for Urbanplanen bygger 3B en række familieboliger, som bliver Danmarks første almene boliger med Svanemærket. Det færdige byggeri vil fremstå med facader i lys teglspånbeklædning med træbeklædning ved indgange og tagterrasser.

De 66 familieboliger bygges i 2-4 etagers højde med respekt for den omkringliggende bebyggelse. Boligerne bliver på mellem 56 - 108 m2 og udformes i 4 blokke, der omkredser et fælles gårdmiljø. Boligerne får små private haver eller tagterrasser samt et fælleshus.

Ansøgning og udlejning

Processen omkring ansøgning til boligerne er endnu ikke fastlagt. Hvis du tilmelder dig nyhedsbrevet, får du besked, når processen er afklaret.

Indflytning

Der er forventet indflytning i oktober eller november 2020.

Hold dig orienteret

Denne side opdateres løbende med tegninger af de enkelte boliger og med information om husleje, boligstørrelse, typer m.m. Hvis du tilmelder dig nyhedsbrevet for Store Solvænget, sender vi dig en e-mail, hver gang vi opdaterer denne side.

Denne hjemmeside bruger cookies. Fortsat brug tolkes som accept