Facts om AlmenBolig+
Huslejen i en AlmenBolig+ er relativ lav, fordi det er modulbyggeri, hvor man får en ”skal”, som man selv indretter. Boligerne er bygget med et basisbadeværelse og et basiskøkken uden hårde hvidevarer. Du skal selv sætte skillevægge op. Hvis du en dag fraflytter boligen, kan du få godtgjort en del af din investering, hvis boligen har øget brugsværdi.
Boligerne er lavenergiboliger og har varmegenindvinding, så udgifterne til opvarmning er lavere end i traditionelt byggeri.