Ovalen i Albertslund
Seniorbofællesskabet i Ovalen indeholder 5 boligtyper, der varierer fra 61 - 105 m². Alle boligerne består af en åben del med et gennemgående alrum/stue med lys fra to facader og en mere privat del med værelser og en toiletkerne i midten. I stueetagen har hver bolig adgang til en privat have, og alle boliger på 1. sal har altan. En ekstra loftshøjde under det skrå tag giver større rumlighed og mere lys på 1. sal.
Bofællesskabets 51 boliger og fælleslokaler er organiseret i 2 etager omkring et ovalformet gårdrum. På den måde er der skabt en bebyggelse, hvor der ingen blinde ender er, og hvor man overalt i bebyggelsen kan have kontakt til sine naboer. Ovalens geometri giver gode rumlige oplevelser i boligen og dens skråtstillede vægge danner rum, der åbner sig op mod opholdsrum og have.
Fællesarealer
Ovalen omkranser et stort, grønt hjerte, der er bofællesskabets største fællesrum. Langs ydersiden af Ovalen har hver bolig i stueetagen en privat have og boligerne på første sal en altan.
Fælleslokalerne er placeret sådan, at de kobler bebyggelsen til omgivelserne. Det største fællesrum, cafeen, ligger ud mod en kommende plads, syd for bebyggelsen. De øvrige fællesrum ligger ud mod stien og parken. For alle fællesrum gælder det, at facaden kan åbnes op, sådan at fællesskabet kan trækkes udenfor og man kan invitere naboerne indenfor til fælles aktiviteter på tværs i kvarteret. Elevatorer er også placeret i portene, så adgang til første sal sker herfra.
En café og fælleslokaler indbyder til kreative aktiviteter som fx møder, læsning eller yoga. Der er også et værksted, der kan anvendes til håndværk, reparationer, kunst eller brygning og en grøn gård, som kan dyrkes i fællesskab.
Fortrinsret
- Der er fortrinsret for boligsøgende i Albertslund Kommune
Skriv dig på interesseliste til Ovalen 📝
