Druehaven i Valby
Seniorbofællesskabet Druehaven ligger i 3B’s boligafdeling Folehaven i Valby, og består af fem almene boliger og ni medejerboliger. Bofællesskabet ligger i to opgange, er totalrenoveret og er på to, tre eller fire rum, hvor den mindste bolig er på 68 m2 og den største bolig er på 105 m2.
Vision og værdigundlag
Beboerne i Druehaven har vedtaget en vision for bofællesskabet og et fælles værdigrundlag, som fællesskabet er bygget op omkring. I visionen står blandt andet: ”Druehavens beboere tager hånd om bebyggelsen” og udvikler bolig- og fællesområder, fællesskab, naboskab og fælles leveregler på baggrund af værdigrundlaget.”
Fællesskabet arbejder med en struktur, hvor alle efter formåen tager del i de besluttede arbejdsopgaver og ansvarsområder. I fællesskabet indgår også tryghed, hvor man holder øje og er opmærksomme på, om nogle har behov for hjælp.
Interesselisten til Druehaven er lukket. 🔒