Hvad betyder tidsbegrænset udlejning?
Tidsbegrænset udlejning betyder, at en bolig udlejes i en tidsbestemt periode. Det kan fx være i forbindelse med, at en boligafdeling skal renoveres, og for at undgå, at boligerne står tomme, indtil renoveringen går i gang, kan boligerne lejes ud i kortere eller længere tid.
Lejeaftalen ophører ved udløbet af den aftalte periode, eller hvis lejeaftalen misligholdes.
I enkelte tilfælde kan lejeperioden forlænges. Du vil i god tid blive kontaktet, hvis der opstår en mulighed for at få forlænget lejeaftalen.