Stenløse-Ølstykke Boligforening
Intern og ekstern venteliste
Du beholder anciennitet og ansøgernummer, så længe du betaler det årlige gebyr. Dette gælder også, når du fraflytter.
Når du bor hos os, vil du stå på den interne venteliste og når du fraflytter, vil dit ansøgernummer ændres til ekstern venteliste.
Du kan skrive dig på intern venteliste, så snart du er flyttet ind. Når du har boet i din bolig i 2 år, kan du flytte til en anden bolig i afdelingen eller i en anden afdeling.
Disse regler gælder også for ungdoms- og ældreboliger, men ikke for hybler i afdeling 57-8 Stengården II/1.
Boligbytte
Når du har boet i din bolig i 1 år, kan du bytte internt i afdelingen. Efter to år kan du bytte bolig med andre i organisationen og efter 3 år også uden for din boligorganisation.
Feriefremleje/ Air BnB
Når du bor i Stenløse-Ølstykke Boligforening, må du ikke feriefremleje din bolig.
Skilsmisse/brudt parforhold
Hvis dit forhold eller ægteskab slutter, og I har børn sammen under 18 år, kan du komme på en brudt parforholdsliste. Listen giver dig mulighed for at få tilbudt en bolig i nærheden af dine børn. Der er IKKE garanti for, at du får en bolig, og et år efter skilsmissen slettes du af listen. Du kan komme på brudt parforholdslisten, hvis dit barn forsat bor hos den anden forælder i en af boligorganisationens afdelinger i kommunen.
Fortrinsret for børnefamilier
Der er ingen fortrinsret for børnefamilier.
Beboermaksimum
Boligorganisationen og kommunen har aftalt beboermaksimum. Dermed kan der maksimalt flytte to personer pr. beboelsesrum ind i boligen.