Boligforeningen 3B
Intern venteliste
Du kan skrive dig på intern venteliste, så snart du er flyttet ind. Når du har boet i din bolig i 2 år, kan du flytte til en anden bolig i afdelingen eller i en anden afdeling.
Disse regler gælder også for ungdoms- og ældreboliger.
Boligbytte
Du kan bytte din bolig med en anden beboer i Boligforeningen 3B efter ét år. Når du har boet i din bolig i 2 år, kan du bytte bolig med en lejer fra en anden boligorganisation. Ved boligbytte må der højst være to personer pr. beboelsesrum.
Fremleje
Maks én person pr. beboelsesrum tilladt ved fremleje.
Skilsmisse/brudt parforhold
Hvis dit forhold eller ægteskab slutter, og I har børn sammen under 18 år, kan du få fortrinsret til en anden bolig i Boligforeningen 3B i kommunen ved at komme på en brudt parforholdsventeliste. Der er ikke garanti for, at du får en bolig, og et år efter end forhold/skilsmissen slettes du af listen. Du kan komme på brudt parforholdslisten, hvis dit barn forsat bor hos den anden forælder i den hidtil fælles bolig i Boligforeningen 3B. I skal desuden have boet 2 år i den nuværende bolig.
Flytter du fra den fælles bolig med børn under 18 år, kan du kontakte den boligsociale anvisning i kommunen, hvis du mangler en bolig.
Beboermaksimum
Boligorganisationen har vedtaget, at der er beboermaksimum. Dermed kan der maksimalt flytte to personer pr. beboelsesrum ind i boligen.
Kommunerne har vedtaget beboermaksimum i Fredensborg-, Herlev- og Hvidovre Kommune.
Fortrinsret for børnefamilier
Herlev, Hvidovre, Høje Taastrup og Københavns Kommune:
- Ved udlejning af 3 rums boliger på op til 90 m2 gælder ingen fortrinsrettigheder
- Par og husstande med et eller flere børn gives fortrinsret til 3-4 rums boliger på mellem 90 – 110 m2 forud for enlige uden børn.
- Husstande med et eller flere børn gives fortrinsret til boliger med 5 eller flere rum
- Ansøgere, der får tilbudt en bolig på grundlag af et boliggarantibevis, skal ikke opfylde de nævnte krav til husstandens størrelse.
Ballerup Kommune og Fredensborg Kommune:
- Par uden børn og enlige med børn kan få tildelt 3 rums boliger
- 4 og 5 rums boliger tildeles til par og enlige med børn forud for enlige og par uden børn.
- Ansøgere, der får tilbudt en bolig på grundlag af et boliggarantibevis, skal ikke opfylde de nævnte krav til husstandens størrelse.
Gladsaxe Kommune:
- Der er ikke indgået aftale med Gladsaxe Kommune om fortrinsret for børnefamilier med 3 eller flere rum.
I nogle afdelinger er der særlige krav til boligsøgende, der ønsker at benytte fortrinsret eller retten til at fremleje eller bytte bolig. Se under de fleksible kriterier for den kommune, hvor du søger bolig.