Er du allerede skrevet op hos KAB?

Vær mindre kræsen

Du skal være mindre kræsen, når det gælder antal rum og kvadratmeter. Der er fx kortere ventetid til to-rums end til tre-rums boliger.

Søg bredt

Ventetider på boliger varierer meget alt efter, hvor boligerne er placeret. Når du klikker dig ind på en boliggruppe i boligsøgningen, kan du se den anslåede ventetid.

Fleksible kriterier

I nogle kommuner kan du få fortrinsret til en bolig, hvis du opfylder ét eller flere fleksible kriterier. De fleksible kriterier kan fx være, at du er studerende, har ét eller flere børn, er i fast arbejde eller, at du i forbindelse med separation eller brudt parforhold har brug for en bolig. Læs de fleksible kriterier godt igennem for de kommuner, hvor du søger bolig og tilføj dem efterfølgende i Mit KAB.

Opdater dine boligkriterier

Hvis din indkomst fx stiger, og du har mulighed for at betale mere i husleje, skal du huske at opdatere dine oplysninger i Mit KAB. Så får du adgang til et større udvalg af boliger.

Du udvider din boligsøgning og tilpasser dine boligkriterier i Mit KAB.