Furesø Boligselskab

Intern venteliste

Du kan skrive dig på intern venteliste, så snart du er flyttet ind. Når du har boet i din bolig i 2 år, kan du flytte til en anden bolig i afdelingen eller i en anden afdeling.

Vær opmærksom på, at der er særregler for afdeling 41-6 Farum Midtpunkt. Det er ikke muligt at flytte internt fra Farum Midtpunkt til andre afdelinger i Furesø Boligselskab.

Disse regler gælder også for ungdoms- og ældreboliger.

Boligbytte

Når du har boet i din bolig i 1 år, kan du bytte internt med andre i samme afdeling. Når du har boet i din bolig i 2 år, kan du bytte bolig med en anden lejer uden for din afdeling og din boligorganisation. Ved boligbytte må der højst være to personer pr. beboelsesrum.

Fremleje

Maks 1 person pr. beboelsesrum tilladt ved fremleje.

Skilsmisse/brudt parforhold

Hvis dit forhold eller ægteskab slutter, og I har børn sammen under 18 år, kan du komme på en brudt parforholdsliste. Listen giver dig mulighed for at få tilbudt en bolig i nærheden af dine børn. Der er IKKE garanti for, at du får en bolig, og et år efter skilsmissen slettes du af listen. Du kan komme på brudt parforholdslisten, hvis dit barn forsat bor hos den anden forælder i en af boligorganisationens  afdelinger i kommunen.

Fortrinsret for børnefamilier

Interne ansøgere med børn har fortrinsret til lejligheder med tre værelser eller flere i afdelingerne 41-1 Sportsvænget, 41-3 Nordvænget I og 41-4 Nordvænget II.