Farum Midtpunkt

En boligafdeling beliggende i et naturskønt område i Furesø Kommune i gå-afstand fra Farum Bytorv.

Farum Midtpunkt er omgivet af smukke grønne områder tæt på både sø og skov. Afdelingen ligger kun 3 minutters gang fra Farum Bytorv, der byder på både kulturhus, bibliotek, biograf og forskellige dagligvare- og modebutikker. Det tager få minutter at komme fra Farum Midtpunkt til S-togsstationen, hvor der er ca. en halv times transport til København. Busforbindelser til hele Nordsjælland er lige uden for døren.

Boligerne

Boligerne i Farum Midtpunkt er veldisponerede, rummelige og har et smukt lysindfald overalt i opholdsrummene. Alle boliger har et køkken-alrum og en privat terrasse med god plads til ophold og ude-liv.

4-rumsboligerne på 130 m2 har 2 toiletter og badekar, så selv den børnerige familie og de kræsne livsnydere bliver tilgodeset. Den optimale ruminddeling i boligerne gør dem også oplagt som deleboliger. 

Kommunale tilbud

For børnefamilier er Furesø Kommune en ressourcekommune, der tilbyder gode skoler og daginstitutioner. Kommunen tilbyder også mange forskellige idrætsmuligheder – oven i købet tæt på Farum Midtpunkt.


Prisvindende arkitektur

Farum Midtpunkts prisvindende arkitektur er særlig berømt for sin specielle terrassehus-arkitektur, der leder tankerne hen på asiatiske rismarker. I 2011 udpegede Arkitektforeningen Farum Midtpunkt som et af de fem bedste almene boligbyggerier i Danmark.

Denne hjemmeside bruger cookies. Fortsat brug tolkes som accept