Billede af soveværelse

Folden

Moderne rækkehuse med fællesskabet i centrum.

De skønne nye rækkehuse er i 1-3 etager med dejlige opholdsrum, fantastisk lysindfald og store terrasser. Her er der plads til familien både udenfor og indenfor.

Boligerne ligger i Roskildes grønne og bæredygtige bydel Trekroner, hvor bofællesskabets ånd er gennemgående. Området både byder på dyrkningsfællesskaber, dyrehold, studiefællesskaber, samt små og store bofællesskaber. I Foldens nye Almenbolig+ fællesskab får du således de helt ideelle rammer for et godt boligliv, hvor du som beboer er med til at sætte dit eget præg på boligområdet og din nye bolig. Som en del af fællesskabet med de andre beboere i Folden tager du medansvar for driften af jeres bolig og afdelingens fællesområder.

Fra Folden kommer du hurtigt til daginstitutioner, skole og indkøb på din cykel – og med bil eller tog er du i Roskilde på 5 minutter og København på kun 25 minutter.

Nybygget byg-selv til en god pris

Foldens 38 nye familieboliger giver mulighed for at du selv etablere det antal værelser du har brug for og f.eks. udvider dit køkken som du har lyst til. Boligarealerne er på mellem 82 og 115 m². 

Den lave månedlige husleje ligger på 6.952 kr. for de mindste boliger og 9.939 kr. for de største uden forbrug. Boligerne er alle bygget efter de nyeste energihensyn og har derfor et lavt energiforbrug og dermed lavere udgifter til varme.  

Den lave husleje skyldes at du i samarbejde med de andre beboere står for snerydning, klipning af hække og græs samt renholdelse og anden drift i afdelingen. Det er både godt for fællesskabet og husholdningsøkonomien.

Storrumsboliger

Familieboligerne der opføres i flere etager, er storrumsboliger. På tegningerne i udlejningspjecen er der forslag til etablering af skillevægge i den øverste etage i den enkelte bolig.

Hvordan får jeg en bolig i Folden?

De 38 familieboliger fordeles ved lodtrækning til de boligsøgende der ansøger om en bolig og opfylder følgende kriterier:

  • 19 boliger udlejes til boligsøgende med børn der er i beskæftigelse og med ønske om at bo i en bolig, der forudsætter en høj grad af egen indsats.
     
  • 10 boliger udlejes til boligsøgende uden børn der er i beskæftigelse og med ønske om at bo i en bolig, der forudsætter en høj grad af egen indsats.
     
  • 9 boliger udlejes til boligsøgende med erfaring fra vedligeholdelse af boliger og seniorer over 62 år, der ønsker at bo i en bolig, der forud-sætter en høj grad af egenindsats. Mindst ét medlem i husstanden er i beskæftigelse eller har fast indtægt fra aldersbetinget pension.

Uddybning af kriterier

  • Beskæftigelse: Mindst ét medlem i husstanden, den boligsøgende eller dennes ægtefælle/partner, har fast arbejde på minimum 30 timer om ugen. For seniorer over 62 år, kan beskæftigelseskravet erstattes af fast indtægt fra aldersbetinget pension (efterløn, tjene-stemandspension eller folkepension)
     
  • Børn: Hjemmeboende børn under 23 år
     
  • Du har et ønske om at bo i en bolig, der forudsætter en høj grad af egen indsats - den boligsøgende og dennes ægtefælle/partner ønsker at tage medansvar for driften af deres bolig og afdelingens fællesområder 

Ansøgning

Fra onsdag den 20. marts 2019 kl. 18.00 til søndag den 24. marts 2019 kl. 23.59 kan du ansøge om en boligtype via et ansøgningsskema her på siden. 

Oplysninger om boligtyper kan du finde i udlejningspjecen her på siden. Boligtyperne fordeles ved lodtrækning blandt de ansøgere, der opfylder de fleksible kriterier. Får du tildelt en boligtype, gennemføres der ved første beboermøde lodtrækning om den enkelte adresse indenfor hver boligtype.

Alle ansøgere får besked lørdag den 30. marts 2019.

Særlige vilkår

Udover de 38 familieboliger har afdelingen 22 andre boliger. De anvises af Roskilde Kommune til borgere, der har brug for en særlig lav husleje. Du skal derfor som beboer være bevidst om dit medansvar som ambassadør for det gode naboskab og boligliv i Folden.

Kom til informationsmøde

Kom og hør nærmere om Folden på informationsmødet mandag den 18. marts 2019 kl. 17.00 i Trekroner Hallen, Trekroner Alle 1, 4000 Roskilde.

Kom til åbent hus

Du kan også komme forbi til Åbent hus på byggepladsen, hvor du kan opleve de dejlige boliger på nært hold. Åbent hus afholdes mandag den 18. marts 2019 kl. 15.00-16.30 på Folden 1, 4000 Roskilde.

Udlejningsdato

Boligerne udlejes pr. 15. oktober 2019.

Opnotering på ventelisten

Du behøver ikke være skrevet på ventelisten for at søge en af familieboligerne. Får du anvist en bolig, skal du betale et opnoteringsgebyr på 200 kr.

Husdyrhold

Der må holdes 1 hund eller 1 kat.

Kontrakt, indskud og første måneds husleje

Får du anvist en familiebolig, sender vi dig kontrakten i anden halvdel af april måned 2019.

Du skal returnere kontrakten med underskrift og betale indskuddet senest den 20. maj 2019.

Første måneds husleje skal betales senest den 4. oktober 2019.

Opsigelse

Når du har underskrevet kontrakten og betalt indskuddet, har du 3 måneders opsigelse.

Nøgleudlevering og indflytning

Der udleveres nøgler tirsdag den 15. oktober 2019, og du kan flytte ind samme dag. Med forbehold for ændringer.

Denne hjemmeside bruger cookies. Fortsat brug tolkes som accept