Leder du efter et midlertidigt sted at bo i København? Lige nu kan du leje en bolig i Folehaven frem til og med den 1. april 2027.
Boligforeningen 3B er i gang med at forberede en renovering af deres lejlighederne i Folehaven. Derfor er flere boliger tomme og klar til at blive udlejet i en tidsbegrænset periode, inden boligerne skal renoveres eller anvendes til genhusning.
Boligerne i Folehaven udlejes tidsbegrænset til og med 1. april 2027.
Folehaven er en stor, velholdt bebyggelse, der næsten i sig selv er en by i byen.
I bebyggelsen er der daginstitutioner, dyrelegeplads, ungdomshus, skole, bibliotek, kirke, plejehjem, ældreboliger og et lille butikscenter.
Lige i nærheden ligger Valby Idrætspark og Valbyparken.
Udearealerne er velholdte med store grønne plæner, og der er borde/bænke og mange både store og små legepladser.
I Folehaven er der et aktivt klubliv og mange engagerede beboere.
Afdelingen råder over flere supplementsrum, der bl.a lejes ud til beboernes større børn..
Folehaven byder på 2- til 4-rums boliger med eget toilet, bad og køkken. De fleste boliger har altan og for nogle af stuelejlighederne egen have.
Vær opmærksom på at der i boligen ikke er inkluderet hårde hvidevarer, herunder komfur eller køleskab; det skal du selv medbringe eller anskaffe.
Husdyr
Husdyr er ikke tilladt.
Stand ved indflytning/fraflytning
Boligerne er ikke istandsat ved indflytningen, men misligholdelse er udbedret. Boligen skal ikke istandsættes ved fraflytning, men er der misligholdelse i boligen ved fraflytning, skal dette betales af lejer.
I øjeblikket er der ledige tidsbegrænsede boliger indenfor disse typer:
| Antal rum | m2 | ca. leje eks. forbrug |
| 2-rums bolig | 45,5 - 75,5 | 4.441 - 8.442 kr. |
| 3-rums bolig | 58,3 - 92 | 5.844 - 10.652 kr. |
| 4-rums bolig | 78 - 105,3 | 7.677 - 11.478 kr. |
Varme og vand betales a conto.
El betales direkte til leverandør.
Derudover skal der betales indskud.
Når du lejer tidsbegrænset i Boligforeningen 3B, følger der ikke de samme rettigheder med, som hvis du havde en almindelige lejekontrakt.
Det betyder fx, at du:
Boligforeningen 3B har også kun forpligtigelser overfor lejeforholdet i den tidsbegrænsede periode.
Ved kontraktens udløb skal boligen fraflyttes. Du har selv ansvaret for at finde et nyt sted at bo, når lejeperioden ophører.
Du skal dog være opmærksom på, at ved betaling af indskud også skal betales et medlemsindskud på 200 kr., som du får retur ved fraflytning.
For at kunne leje en af boligerne, skal du opfylde det vi kalder fleksible kriterier om arbejde.
Du kan ansøge ved at udfylde formularen om tidsbegrænset bolig i Folehaven.
Hvis du har spørgsmål, kan du sende en mail til udlejningsteam 4 på udlt4@kab-bolig.dk eller ringe på T 33 63 10 00 i vores åbningstider
Ansøgere i alderen 18-64 år skal have fast arbejde mindst 25 timer om ugen. Arbejde kan også være et fast job med offentligt løntilskud f.eks. fleksjob på 25 timer.
Krav til arbejde eller pension
Ansøger skal være i fast arbejde min 25 timer om ugen eller modtage alderspension.
Dokumentation
Krav til straffeattest
Alle husstandsmedlemmer over 15 år skal have en ren straffeattest og må ikke være dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer inden for de seneste 2 år.
Dokumentation
Oplysningerne sendes til KAB pr. mail sammen med den øvrige dokumentation.