Der er i øjeblikket problemer med at logge på Mit KAB. Årsagen skyldes driftsforstyrrelser hos Nets. Prøv venligst igen senere.
Illustration af Fortunen Nord i Lyngby.

Fortunen Nord

Lyngby Boligselskab opfører 150 familie- og ungdomsboliger tæt på DTU og letbanen i Lyngby

Fortunen Nord er et blandet byggeri, som fordeler sig på 20 familieboliger, 100 ungdomsboliger og 30 basisboliger.

Afdelingen har en attraktiv placering kun 1,5 km fra Lyngby centrum og med DTU’s studiemiljø lige om hjørnet.


Vigtige datoer

Datoerne er foreløbige og kan ændre sig løbende.
Udlejningsbrochure på hjemmesiden 01-09-2022
Udlejningsbudget på hjemmesiden 07-11-2022
Ventelisten åbner (ungdomsboliger): 28-11-2022
Ventelisten åbner (familieboliger):  14-12-2022
Orienteringsbrev om ledig bolig udsendes 12-04-2023
Åbent hus 19-04-2023
Informationsmøde 19-04-2023
Orienteringsbrev afgøres Dato på vej
Lejekontrakt udsendes 01-05-2023
Underskrevet lejekontrakt sendes retur til KAB 20-05-2023
Indskud betales 20-05-2023
Husleje betales 20-05-2023
1. beboermøde og fremvisning af kontraktbolig 15-06-2023
Forventet nøgleudlevering og indflytning 15-08-2023

 

Udlejningsbudget og plantegninger

udlejningsbudgettet kan du se husleje, indskud og aconto udgifter for boligerne.
I udlejningsbrochuren kan du se plantegninger af alle boligtyper.

Om boligerne

  • Familieboligerne er 4-værelses lejligheder på 103-109 m2.
  • Ungdomsboligerne er ca. 50 m2.
  • Basisboligerne (100% kommunal anvisning) er ca. 46 m2.

Både ungdomsboligerne og basisboligerne består af et opholdsrum med tekøkken samt badeværelse. Der er depotrum til alle boliger. Samtlige boliger har altaner mod det syd/vestlige gårdrum.

Den nye bebyggelse opføres i 3-7 etager, lavest mod nordvest, mod DTU, og højest mod sydøst, mod Lundtoftegårdsvej og Lyngbymotorvejen. Boligerne placeres fra 1.-6. sal, og stueplan anvendes til fællesfaciliteter og udlejningslokaler.

Adgang til boliger og cykelparkering sker fra stiforbindelsen langs letbanen. Ved ungdoms- og basisboliger er der gennemgående trapperum, så der er nem adgang fra begge sider af bygningen til fælles trappe og elevatoranlæg.

Den videre adgang til boligerne sker via glasafskærmede svalegange med smukt udsyn over nærområdet. Adgang til familieboligerne er via traditionel trappeopgang.

Område og nærmiljø

Afdelingen ligger med en yderst attraktiv placering kun ca 1,5 km fra Lyngby centrum og med DTU’s studiemiljø lige om hjørnet. Der er ligeledes adskillige institutioner, skoler og dagligvarebutikker indenfor kort afstand.

Hvad angår transport kommer den nye letbane bogstaveligt talt til at køre lige foran hoveddøren og er man i bil, kan man nemt komme ud på Helsingørmotorvejen.

Udlejningsmetode

  • De store familieboliger udlejes via venteliste. Hvis du køber Bolignøglen nu, kan du optjene anciennitet inden ventelisten åbner. Bemærk: Vi udlejer efter anciennitet - ikke efter "først til mølle".
     
  • Lyngby Kommune har 100% anvisningsret til de små 1-værelses basisboliger.
     
  • Ungdomsboligerne udlejes via CIU.

Husleje, forbrug og energi

Se husleje- og forbrugspriser i udlejningsbudgettet.

Opvarmning sker via gulvvarme i samtlige af boligens rum. Der er separat måling af vand, varme og el.

Boligstøtte

Lejere med eget køkken og fast bopæl har mulighed for at søge boligstøtte.

Beregn din boligstøtte her. (beløbet er vejledende)

Indflytningsproces

Når du har underskrevet din lejekontrakt, får du nærmere information vedrørende indflytning. 

Gå ikke glip af vigtig information

Denne side opdateres løbende. Tilmeld dig nyhedsbrevet for dette byggeri for at holde dig opdateret.

Billede fra rejsegilde den 2. juni 2022.