Vi modtager mange mails og opkald, og svartiden er derfor længere end normalt. Start først på vores hjælp- og kontaktsider.

Sådan håndterer KAB-fællesskabet COVID-19-situationen

KAB følger myndighedernes retningslinjer og tilpasser løbende vores arbejde, så vi sammen overholder de forholdsregler, der er udstukket, så vores beboere kan føle sig trygge i deres hjem.

Sidst opdateret 20. januar 2021.

KAB bidrager til at holde smittetrykket nede. Derfor gør vi en ekstra indsats for at stramme op i forhold til mulig smittespredning. Det betyder, at ingen medarbejdere i KAB-fællesskabet deltager i fysiske møder indtil videre til og med den 7. februar 2021.. 

Det gælder møder i repræsentantskaber, organisationsbestyrelser og afdelingsbestyrelser samt afdelingsmøder og følgegruppemøder. Vi deltager dog meget gerne digitalt. Vi har samtidig bedt alle medarbejdere, der har mulighed for det, om at arbejde hjemmefra.

Restriktioner forlænges yderligere

Boligorganisationer KAB-fællesskabet skal være særlig opmærksom på  servering og fritidsaktiviteter i beboerlokaler. Restriktionerne gælder t.o.m den 7. februar 2021. 

Servering
Beboercafeer og anden form for servering i beboerlokalerne er ikke tilladt.

Aktiviteter i beboerlokaler
Fritids- og foreningsaktiviteter i beboerlokaler er ikke tilladt. Beboere må godt samles til udendørsaktiviteter, men der må højest være 5 personer samlet.

Forlængelse af eksisterende corona-restriktioner

Restriktionerne gælder t.o.m den 7. februar 2021.  

Det lille forsamlingsforbud
Der kan pt. højst deltage 5 personer i et afdelingsmøde – det er derfor reelt ikke en mulighed at afholde afdelingsmøder lige nu på grund af det gældende forsamlingsforbud.

Det store forsamlingsforbud
Det er ikke længere muligt at afholde arrangementer med op til 500 personer til stede. 

Mere information

 

For boligsøgende

Receptionen i KAB på Vester Voldgade er åben for personlig henvendelse – dog kun efter aftale. Du kan bestille tid til et personligt møde her.

Du kan også kontakte os via telefon eller på kab@kab-bolig.dk.

Åbningstiderne for telefoniske henvendelser i administrationen er uændrede, men der er længere svartid på både e-mails og telefoner. Se åbningstider

Søger du bolig, kan du som altid benytte vores selvbetjening – Mit KAB.

Boligsøgende, der har fået en bolig og skal flytte ind

Alle boligorganisationer i KAB-fællesskabet støtter op om at stoppe smittespredningen. Derfor er det også nødvendigt at bestille tid på de lokale ejendomskontorer ved ønske om personlig henvendelse.

For beboere

De lokale ejendomskontorer holder åbent for personlig henvendelse - dog kun efter aftale. Kontakt dit lokale ejendomskontor på telefon eller e-mail og aftal en tid. Hvis der er noget i din bolig, der skal ordnes, kan du sende en opgave til ejendomskontoret via appen Mig og Min Bolig.

Hvis du ønsker at tale med KAB's administration, kan du bestille tid til et personligt møde her.

Opgaver inde i boligerne

Vi overholder myndighedernes anvisninger, og holder afstand og sørger for at bruge håndsprit og engangshandsker. Vi går selvfølgelig ikke ind i boliger, hvis beboere er syge eller er i karantæne. Hvis du ikke er tryg ved situationen, kan du altid afvise håndværkeren i døren og aftale en ny tid med dit ejendomskontor. 

Mulighed for henstand med huslejen

Som følge af coronavirus-krisen er der fare for, at nogle beboere kommer i en situation, hvor de ikke kan betale deres husleje. Derfor har KAB, sammen med de enkelte boligorganisationer, taget initiativer for at hjælpe.

For at hjælpe dig, hvis du kommer i sådan en situation, tilbydes en afdragsordning. Der er mulighed for at kontakte KAB på telefon 33 63 10 00, hvor man vil blive stillet om til en medarbejder i Restanceteamet.

Digital henvendelse er ligeledes en mulighed til restance@kab-bolig.dk med oplysning om telefonnummer. Så ringer vi tilbage, så snart det er muligt.

Beboerlokaler og private fester

Sociale aktiviteter i beboerlokalerne er ikke tilladt. Dette gælder til og med den 17. januar 2021. Tag kontakt til dit lokale ejendomskontor, hvis du er i tvivl om reglerne.

Særligt om fremvisning af boliger

Skal din bolig fremvises til boligsøgende, eller skal du selv se en bolig, sker det under skærpede hygiejneforholdsregler. For at undgå at komme i for tæt kontakt kan boligen fremvises for én person ad gangen. De øvrige må vente udenfor, indtil det bliver deres tur.

Hvis de fremmødte mod forventning ikke vil acceptere dette, er personalet nødsaget til at stoppe fremvisningen og forlade stedet.

Hvis du som beboer selv skal fremvise boligen, anbefaler vi samme procedure.

For bestyrelser

Vi henviser til informationen øverst på denne side, hvor restriktionerne omkring aktiviteter og servering i beboerlokalerne er beskrevet. 

For mere information til bestyrelsesmedlemmer, henviser vi til BL's coronasite og deres seneste udmelding om de nye restriktioner.

Der kan pt. højst deltage 5 personer i et afdelingsmøde – det er derfor reelt ikke en mulighed at afholde afdelingsmøder lige nu på grund af det gældende forsamlingsforbud. KAB anbefaler at afdelingsmøder afholdes digitalt. Få hjælp til at komme i gang med digitale møder.

Alle medarbejdere i KAB-fællesskabet, både lokalt og centralt, deltager digitalt i møder med bestyrelser indtil videre frem til 7. februar 2021.

Bestyrelsesmedlemmer opfordres til at kontakte deres Kundecenter via e-mail.

Læs vejledningen Beboerdemokratiets muligheder for at træffe beslutninger under gældende covid-19 regler

For erhvervslejere

Mulighed for henstand med lejen for erhvervslejemål

Som følge af coronavirus-krisen er der fare for, at nogle erhvervslejere kommer i en situation, hvor de ikke kan betale deres husleje. Derfor har KAB, sammen med de enkelte boligorganisationer, taget initiativer for at hjælpe.

For at hjælpe dig, hvis du kommer i sådan en situation, tilbydes en afdragsordning. Der er mulighed for at kontakte KAB på telefon 33 63 10 00, hvor du vil blive stillet om til en medarbejder i Restanceteamet.

Du kan også skrive direkte til restance@kab-bolig.dk med oplysning om telefonnummer. Så ringer vi tilbage hurtigst muligt.

KAB-nyheder og relevante links

BL - Danmarks almene boliger

BL informerer løbende både beboere og boligorganisationer om, hvordan man forholder sig til Corona-virus i den almene sektor. Følg med her.

KAB-nyheder

Klik her for at komme til oversigten over KAB's nyheder. Her finder du blandt andet alle nyheder om, hvordan vi i KAB-fællesskabet forholder os til Corona-virus.

Følg også med på KAB's Facebook-side.

Du har fravalgt nogle cookies. Derfor kan du ikke se indholdet, fx en video. Klik på cookie-ikonet nederst i venstre hjørne, tilvælg Statistik cookies, gem indstillinger og tryk herefter på 'F5'-tasten. Du kan til enhver tid ændre dine cookieindstillinger igen.