Hvordan bliver jeg skrevet på venteliste?

Du kan skrive dig på venteliste på 2 måder:

1. Hurtig opskrivning til senere brug

Køb et ventelistenummer ved at lægge det i kurven. 

OBS: Hvis du bruger din mobil, skal du vende telefonen vandret for at se kurven!

Vælg "Vis kurven".

Vælg "Gå til kassen".

Inden du kan gennemføre betalingen, skal vi tjekke, om du allerede findes i vores system. Det er vigtigt, at du IKKE opretter dig som bruger, hvis du allerede findes i vores system. Tjek, med dit cpr-nummer eller din e-mail. Du kan også ringe til os på T 33 63 10 00, hvis du er i tvivl.

Når du på et senere tidspunkt, ønsker at modtage boligtilbud, skal du logge på Mit KAB, lægge de boliggrupper i kurven som du er interesseret i og "Gå til kassen". Vær opmærksom på at du ikke kan modtage boligtilbud, før du har angivet dine boligønsker.

2. Vælg boliger med det samme

I boligsøgningen kan du bl.a. specificere hvilket område, du gerne vil bo i, hvor stor boligen skal være, og hvad du kan betale i husleje. Læg de afdelinger i kurven som du er interesseret i. 

Når du er færdig, klikker du på "Vis kurven". 

Gå til "kassen" og gennemfører betalingen. Nu er dine boligønsker tilføjet til dit ventelistenummer.

Du kan altid logge på Mit KAB og tilføje eller fjerne boliggrupper til din venteliste.