Boligafdelingen Havremarken på Frederiksberg tager som de første i KAB-fællesskabet skridtet fuldt ud og omdanner dele af deres udeareal til en mere vild natur. Til glæde for insekter, fugle og ikke mindst beboerne.
”Det bliver meget mere interessant for beboerne, når de kan følge med i naturens gang. Rent æstetisk bliver det også interessant med noget, der varierer med årstiderne og blomstrer på forskellige tidspunkter. Lige nu kigger vi også på forskellige bærbuske, så beboerne kan få glæde af bærrene,” siger Julie Søgaard, formand for Havremarken.
Havremarken er en del af Frederiksberg Forenede Boligselskaber, og for boligafdelingen lå den vilde natur bogstaveligt talt som en oplagt mulighed for fødderne af Julie Søgaard og de andre beboere.
”Jeg havde haft tanken med vildere beplantning længe. Havremarken stod over for en renovering, hvor der efterfølgende alligevel skulle anlægges ny beplantning. Da jeg blev formand, foreslog jeg at gå videre med inspiration fra Vild Med Vilje-konceptet, og så var det ekstra godt, at KAB meldte samarbejdet med foreningen Vild Med Vilje ud kort tid efter,” siger Julie Søgaard.
Biodiversitet til gavn for alle
Efter beboernes tilslutning på det årlige afdelingsmøde meldte Havremarken sig til KAB’s indsats Vild Med Vilje og ind i foreningen Vild Med Vilje – en af KAB’s samarbejdspartner. Derefter fik boligafdelingen besøg af biolog Kristina Larsen fra Habitats, der også er en af samarbejdspartnerne i KAB’s Vild Med Vilje.
Læs mere om KAB’s Vild Med Vilje-indsats, og hvordan din boligafdeling kan blive vild med vilje, her
”Havremarken har et ret stort potentiale, for lige nu er der ikke afsat nogle kvadratmeter til at øge biodiversiteten. Der er virkelig muligheder for at lave nogle ændringer, og det er meget klassisk for havearkitekturen i almene boligafdelinger,” lyder det fra Kristina Larsen.
Efter besøget skrev hun en rapport med en lang række forslag til ændringer i Havremarken, som Julie Søgaard og afdelingsbestyrelsen nu kan vælge imellem. Som udgangspunkt har boligafdelingen 2.300 kvadratmeter, der kan omdannes til en vildere natur, men det er kun 1.800 kvadratmeter, som straks kan ændres.
Her vil terrænvariationer, dødt ved (træstammer) og vilde blomster i stedet for dele af græsset have størst betydning i forhold til at øge biodiversiteten.
”De kan også udnytte noget af regnvandet til at skabe fugtige områder, og så mangler der generelt frugttræer til beboere, insekter og fugle – dem vil alle få gavn af,” siger Kristina Larsen.
Naturlig kriminalitetsbekæmpelse
Næste skridt på Frederiksberg er netop at vælge blandt biologens mange forslag.
”Ejendomslederen og jeg skal se på, hvad vi gør herfra – hvad kan vi selv gøre? Og hvad skal vi have eksterne til at lave? Men vi kigger blandt andet på hvidtjørn til at plante langs de facader, hvor der er altaner i stueetagen. De blomstrer tidligt, senere giver de bær til fuglene, og så kan indbrudstyvene ikke lide deres torne,” siger Julie Søgaard.
Selv om der ikke ligger en endelig plan endnu, er én ting helt sikkert – rapporten fra Habitats og Kristina Larsen får ikke lov at visne bort på en hylde i bestyrelseslokalet.
”Vi vil meget nødigt gå et efterår i møde uden en eneste vild beplantning, så vi skal lægge en plan for hvornår og hvordan. Det kan også være, at eksterne skal anlægge det, og så kan Habitats bagefter undervise driftspersonalet i at vedligeholde arealerne,” slutter Julie Søgaard.
Topbillede: Havremarkens formand, Julie Søgaard, ved en af facaderne, hvor hvidtjørn kunne være en mulig, fremtidig beplantning - de vil også være med til at holde eventuelle indbrudstyve væk fra altanerne. Billede: Kristina Larsen/Habitats