Fra klimatopmødet i Glasgow løber en direkte linje til et mere hjemligt topmøde; KAB’s repræsentantskabsmøde. Når de 190 medlemmer af KAB’s øverste myndighed tager plads i stolene i spisesalen i KAB-Huset i morgen aften, vil KAB-Fællesskabets klimaaftryk være på dagsordenen.
Flere og flere steder udmønter det øgede fokus på klimaområdet sig i et såkaldt klimaregnskab, hvor man sort på hvidt opgør sine aktiviteters påvirkning på klimaet og ikke mindst beretter om de initiativer, man tager for at mindske denne påvirkning. Det gælder også KAB.
”KAB’s bestyrelse har besluttet at igangsætte arbejdet med et klimaregnskab, som kan give et langt bedre overblik og et udgangspunkt for at sætte mål for indsatsen. Hvis vi for alvor skal rykke os, må vi vide, hvor vi står i dag,” siger John Olsen, formand for KAB’s bestyrelse.
”Byggeriet står for mere end 30 % af den samlede CO2-udledning i Danmark, så der er i den grad brug for handling på det her område.”
- David Nielsen-Ourø, medlem af KAB's bestyrelse
Ambitiøse mål og et bæredygtighedsudvalg
Netop pointen om mere kontante bæredygtige mål blev bragt op af medlemmer af repræsentantskabet på et møde i 2020. Bestyrelsen har siden arbejdet med at belyse de forskellige muligheder og er nået frem til, at klimaregnskabet, der udarbejdes efter en anerkendt metodik, vil danne et godt afsæt for fremtidige mål i KAB-Fællesskabet.
”Vores ambition er at fremlægge målbare resultater som en del af et klimaregnskab, så vi kan være sikre på, at det med bæredygtighed ikke bare er ’ord, ord, ord’ alt sammen. Det må være det vigtigste bidrag, KAB kan yde til sektoren og landet. Byggeriet står for mere end 30 % af den samlede CO2-udledning i Danmark, så der er i den grad brug for handling på det her område. Vi kan i KAB være med til at vise vejen,” siger David Nielsen-Ourø, medlem af KAB’s bestyrelse.
KAB’s bestyrelse har også besluttet at nedsætte et bæredygtighedsudvalg, som blandt andet får til opgave at følge udviklingen af klimaregnskabet og regnskabets videre vej ud i KAB-Fællesskabet.
Sådan griber vi det an
KAB’s klimaregnskab er baseret på den anerkendte internationale metode ’Greenhouse Gas Protocol’ (se figuren ovenfor). Kernen i metoden er, at udledningen af CO2 og andre klimagasser inddeles i tre kategorier.
1. Direkte udledning fra virksomheden, fx køretøjer i KAB-Fællesskabet.
2. Indirekte udledning knyttet til energiforbrug, fx varme og el.
3. Indirekte udledning, fx når vi i KAB-Fællesskabet køber komponenter, som har været gennem en produktions- og transportproces, der er forbundet med udledning.
KAB bygger også videre på erfaringer fra arbejdet med grønne regnskaber, som flere boligorganisationer tidligere har arbejdet med.
”Vi er allerede langt i arbejdet med at begrænse udledningen i KAB-Fællesskabet - dels inden for energiområdet, dels i kraft af elektrificeringen af driften, hvor elplæneklippere og robotter afløser de benzindrevne maskiner. Men vi kan gøre mere, og vi kan gøre det mere systematisk. Det skal klimaregnskabet hjælpe os med,” siger Jens Elmelund, adm. direktør i KAB.