Boligsocial helhedsplan - Lundtoftegade og Titanparken

Boligselskabet AKB, Københavns afdelinger i Lundtoftegade og Titanparken er gået sammen med DABs afdeling Lundtoftegården om en fælles boligsocial helhedsplan. Helhedsplanen løber fra januar 2017 til udgangen af 2020 og er primært finansieret af Landsbyggefonden med medfinansiering fra Københavns Kommune og boligorganisationerne. Der arbejdes med aktiviteter indenfor alle fire af Landsbyggefondens indsatsområder med særligt fokus på socialt udsatte beboere, børn og unge og frivilligstrategier. Der er ansat en projektleder, to sociale viceværter, en familierådgiver, en netværksmedarbejder, en ungevejleder og en fritidsguide. 

Lundtoftegade er en del af Helhedsplanen 2017 - 2020, der også omfatter Titanparken og Lundtoftegården.