Boligsocial helhedsplan - Tingbjerg / Utterslev Huse

Samvirkende Boligselskaber (SAB) indgår sammen med FSB i en boligsocial helhedsplan i Tingbjerg / Utterslev Huse. Formålet med indsatsen er at støtte op om bydelen, udvikle den positivt og åbne den op i forhold til omverdenen. Helhedsplanen er primært finansieret af Landsbyggefonden med medfinansiering fra Københavns Kommune og boligorganisationerne. Der er fokus på at løfte området socialt og kulturelt og der arbejdes indenfor alle Landsbyggefondens fire indsatsområder. Der er ansat en leder, en beboerrådgiver (social vicevært), tre boligsociale medarbejdere, fire uddannelsesvejledere og en kommunikations- og projektmedarbejder. Helhedsplanen løber fra juli 2016 til juli 2020 og administreres af FSB.