Bakkehusene

1920'erne: KAB grundlægges

”Aar 1920 den 26. Maj Kl. 8 Aften afholdtes stiftende Generalforsamling i Københavns almindelige Boligselskab”

Sådan lyder de indledende ord fra den første generalforsamlings håndskrevne referat.

Håndskrevet referat fra 1920.

De første boliger

KAB bliver stiftet i foråret 1920. Det sker med det formål at ”...arbejde for et tidssvarende og økonomisk Boligbyggeri i København og Omegn."

På det tidspunkt er modellen for almene boliger endnu ikke udviklet, men KAB stiller i stedet kapital til rådighed til boligbyggeri.

Når byggeriet er i gang, bliver der dannet et datterselskab, hvor man kan få stillet en bolig til rådighed ved at købe en andel. Disse byggerier er i dag kendt som parlamentariske selskaber. De minder om andelsforeninger, men er ikke underlagt andelslovgivningen.

I Kastelshaven hænger en tavle, der forklarer, at byggeriet er et datterselskab af KAB, der dengang stod for ’Københavns almindelige Boligselskab’.

Hus med have

De første boligbyggerier bringer også rækkehusene til København. F.C. Boldsen, direktør for KAB fra 1920-1945, er fascineret af tanken om små havebyer. Sandsynligvis henter han inspiration fra England, hvor idéen om havebyer tager form i slutningen af 1900-tallet som reaktion på den tætte, grå og ofte usunde by, industrialiseringen har medført. 

Bag begrebet står byplanlæggeren Ebenezer Howard, der i 1898 udgiver bogen ’Garden Cities of Tomorrow’. 

Ebenezer Howard forestiller sig en boligform, der skal forene storbyens fordele: arbejdspladser, institutioner og socialt liv – med landets fordele: sunde omgivelser og lave boliger med haver. Ved at bygge sammenhængende huse kan man samtidig holde udgifterne nede, så flere har råd til at bo i hus med have. Læs mere om hans idéer i danmarkshistorien.dk;

Meget af byggeriet i 20’erne er lave rækkehusbebyggelser med have.
På billedet ses Jægervangen i Gentofte, der bliver taget i brug som den første boligafdeling i 1921.

Op i højderne

Huslejen er dog stadig for høj for mange, så sideløbende starter byggeriet af flere etageejendomme i en nyklassicistisk stil med mindre lejligheder, hvor flere har råd til at bo.

I filmen ses byggeriet af Kastelshaven i årene 1927-28, og direktør F.C. Boldsen ved rejsegildet. OBS: filmen har ingen lyd.

Nogle Cookies er fravalgt. For at se dette indhold, tilvælg Marketing cookies og genindlæs siden.


1930’erne: KAB som koncern

Med Kanslergadeforliget i 1933 kommer der for alvor gang i det sociale boligbyggeri, KAB udvikler sig til en hel koncern, og der bygges boligkarréer over hele København. Læs om KAB i 1930’erne.