FFB Broagerhus + institution

1930'erne: KAB som koncern

Fra visioner om socialt boligbyggeri til en velsmurt koncern-byggemaskine med næsten alt, der er nødvendigt inden for byggeri

1930’erne er præget af stor økonomisk krise. I Tyskland kommer Hitler til magten. I Danmark er resultatet et banebrydende forlig i Kanslergade. Et forlig, der er starten på det velfærdssamfund, vi kender i dag. 

Det betyder bl.a, at der bliver sat penge af til byggeri af boliger til mindrebemidlede, og investering i boligbyggeri bliver et instrument til at udligne økonomiske konjunkturer. 

I skænderi med ministerium og kommune

For KAB er det samtidig starten på en bitter krise, fordi Rigsdagen indfører en boligstøttelov, der stiller en række krav til vedtægterne i de boligselskaber, der vil opføre boliger med offentlig støtte. Bl.a. skal det offentlige have indflydelse og være repræsenteret i selskabernes bestyrelser. Og kun godkendte boligforeninger og -selskaber, hvis midler alene bruges til boligformål, kan få del i den offentlige støtte. 

Det er den daværende KAB-direktør F.C. Boldsen ikke tilhænger af, så han ligger i mange år i skænderi med både Indenrigsministerium og Københavns Kommune.

KAB som koncern

Måske som resultat af det mener direktøren, at KAB selv skal have det nødvendige ’forretningsmæssige apparat’. 

Det betyder, at KAB i løbet af 1930’erne bliver en hel koncern med oprettelsen af et ingeniørkontor, Dominia A/S. De tager sig af alt lige fra byplanarbejde, skitsering og projektering til varmeteknik og inspektørtilsynet med koncernens ejendomme. Senere bliver der udvidet med en gartnerafdeling, og i 1933 stiftes et malerfirma (A/S Artex). 

Organisationsdiagram, KAB, 1938.

F.C. Boldsens argument er, at koncernens ansatte dermed kan veksle mellem privat og socialt boligbyggeri. Det sikrer en stabil mængde af arbejdsopgaver, og at medarbejdernes viden bliver i KAB.

Medarbejderne møder ind. OBS: filmen har ingen lyd.

Du har fravalgt nogle cookies. Derfor kan du ikke se indholdet, fx en video. Klik på cookie-ikonet nederst i venstre hjørne, tilvælg Marketing cookies, gem indstillinger og tryk herefter på 'F5'-tasten. Du kan til enhver tid ændre dine cookieindstillinger igen.

Også finansieringen ender med i 1935 at blive et rent KAB-anliggende med A/S Stabilia, som oprindeligt bliver stiftet sammen med Handelsbanken, men senere er et rent KAB-selskab. 

Dansk Financia A/S bliver stiftet i 1937 med det formål at kunne finansiere privat byggeri.

Københavns mest betydelige bygherre

Koncerndannelsen betyder, at KAB på trods af skænderierne med både ministerium og kommune om offentlig støtte og medbestemmelse bliver Københavns mest betydelige bygherre med et byggeprogram på ca. 1.000 boliger årligt. 

Frederiksberg Boligselskab dannes

I 1930 bliver Frederiksberg Boligselskab dannet sammen med Frederiksberg Kommune, da KAB køber 23 af kommunens boligejendomme med 1.780 lejligheder. KAB får ved den lejlighed også skøde på Frederiksberg Rådhus. KAB leverer dog pænt skødet tilbage til den retmæssige ejer – uden vederlag.

1920’ernes parlamentariske boligselskaber og tanker om rækkehuse og havebyer bliver afløst af byggeri af selvejende institutioner – de såkaldte KAB-Institutioner. Navnet ændres senere til Københavnerfondene – og i 1990’erne udskilles de fra KAB-fællesskabet. De fleste af de parlamentariske boligselskaber er dog stadig en del af KAB-fællesskabet.

Funktionalistiske boliger

30’ernes nybyggede boliger er funktionalistiske: lys, luft, altaner, centralvarme, varmt vand, toilet og bad. Altanerne betyder, at man brandteknisk nu kan nøjes med én trappe. 

Kort over 1930’ernes byggerier.

1940'erne: fingerplan, forstæder og støttet byggeri

KAB godkendes som socialt boligselskab, fingerplanen tegnes, krigen sætter sine spor – og støtte får København til at vokse.
Læs om KAB i 1940’erne.