Fynshuse

1940'erne: fingerplan, forstæder og støttet byggeri

Et årti præget af den tyske besættelse af Danmark, men en revideret boligstøttelov sætter skub i byggeriet igen

Mange sætter i dag lighedstegn mellem KAB og almene boliger, men sådan har det ikke altid været. Først i 1939 bliver KAB godkendt som et socialt boligselskab og får ret til at opføre det, vi i dag kalder almene boliger. Godkendelsen er startskuddet til grundlæggelsen af en række boligselskaber herunder Samvirkende Boligselskaber (SAB), som stiftes i 1941. Bl.a. Fynshuse og Jyllandshuse, som vises på denne side, er nogle af de første boligafdelinger i SAB.

Byggeriet går i stå

I starten af 1940’erne kommer en afmatning i byggeriet. Den arkitektoniske udvikling, som funktionalisterne og de kulturradikale starter i 1930’erne, går i stå. Under hele 2. verdenskrig stagnerer byggeriet på grund af mangel på byggematerialer og brændsel. Det kommer til at få stor indflydelse i de efterfølgende år.

Revideret boligstøttelov

Under besættelsen er boligmanglen et af de største, sociale problemer. I 1945 anslår en statslig kommission, at der mangler mellem 50.000 og 60.000 boliger på landsplan. Krigen har vist, at stat og kommuner må tage del i løsningen af boligspørgsmålet, og et nyt begreb opstår: socialt boligbyggeri.

Et af midlerne til at få gang i byggeriet igen er en revideret boligstøttelov, der bliver vedtaget i 1946. Loven skal bl.a. forhindre, at huslejen i nybyggeri kommer til at ligge for højt i forhold til lejeniveauet i de ældre boliger. Ved 2. verdenskrigs begyndelse er der nemlig indført huslejestop i det eksisterende byggeri, og det bliver opretholdt efter krigens slutning.

En ny type beboere

Beboersammensætningen har nemlig ændret sig. KAB blev grundlagt af borgerskabet, og det var primært middelklassen, der rykkede ind i starten. Men det billede ændrer sig, og efter krigen dominerer arbejderklassen.

Direktør-exit

I tiden efter krigen er der stort fokus på at rense ud: Alle, der er under mistanke for at have været tyskervenlige eller have forbindelser til nazistiske grupper, skal straffes. 21.000 danskere interneres.

Det rammer til dels også KAB og direktør Boldsen, der i 1920 var med til at grundlægge KAB og har fungeret som direktør siden. Boldsen beskyldes for i starten af krigen at have handlet tyskervenligt og plejet omgang med et af de danske nazistpartier, Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti (der i øvrigt bliver stiftet i Kirkesalen i Grundtvigs Hus – dog før KAB overtog bygningen) og lederen Frits Clausen.

Boldsen forsvarer sig og fremhæver, at han senere i krigens forløb både støtter modstandsbevægelsen økonomisk og stiller lokaler til rådighed for våbenoplagring.

Officielt bliver Boldsen aldrig anklaget, men det hjælper ham ikke. Rygterne svirrer, og han bliver sågar udsat for et attentatforsøg. I starten bakker KAB’s bestyrelse ham op, men så trækker Københavns Kommune en streg i sandet: Med Boldsen ved roret i KAB, vil kommunen ikke give selskabet flere byggemuligheder.

Det bliver dødsstødet. Boldsen må trække sig under protest. Allerede dengang kender man dog til gyldne håndtryk, og Boldsen tager finansieringsselskabet Dansk Financia a/s og Stabilia a/s med 2.000 boliger med sig ud af KAB.

Se listen over KAB’s direktører gennem tiden.

Opførelsen af Jyllandshuse, 1940-41. 
OBS: filmen har ingen lyd.

Du har fravalgt nogle cookies. Derfor kan du ikke se indholdet, fx en video. Klik på cookie-ikonet nederst i venstre hjørne, tilvælg Marketing cookies, gem indstillinger og tryk herefter på 'F5'-tasten. Du kan til enhver tid ændre dine cookieindstillinger igen.


Hovedstaden og KAB-fællesskabet vokser

I årene efter krigen vokser København, og nye boligafdelinger skyder op i omegnskommunerne. Blandt dem er Kallerupvang fra 1946 (Høje-Taastrup Boligselskab), Kilometergården fra 1947 (Herlev Boligselskab) og Torbenhuse fra 1948 (RKE).

Fingerplanen

Byplanlægning når også et nyt niveau med den berømte Fingerplan fra 1947. Tanken er, at København skal vokse ud som fingre omkring S-togsbaner med grønne kiler mellem fingrene.

Træk i billedet og se Fingerplanens udvikling. Bemærk, hvordan fingrene strækker sig længere væk fra ’håndfladen’ over tid.
Mangler billedet eller er det meget lille? Tryk Ctrl+F5.

Du har fravalgt nogle cookies. Derfor kan du ikke se indholdet, fx en video. Klik på cookie-ikonet nederst i venstre hjørne, tilvælg Funktionelle cookies, gem indstillinger og tryk herefter på 'F5'-tasten. Du kan til enhver tid ændre dine cookieindstillinger igen.

Venstre: Den oprindelige Fingerplan fra 1947.
Højre: Den gældende Fingerplan fra 2019.
Kilde: Erhvervsstyrelsen

Læs også mere om Fingerplanen på Erhvervsstyrelsens hjemmeside, hvor du også finder et fotografisk genoptryk af det originale skitseforslag.

1950'erne: efterkrigstidens boligmangel

Nu begynder alting at gå hurtigere, i takt med industrialiseringen gør sit indtog. Læs om KAB i 1950'erne