Bellahøj

1950'erne: efterkrigstidens boligmangel

Kan du forestille dig ikke at have centralvarme og eget bad i din bolig? I 1950’erne er ingen af delene allemandseje, men findes kun i hver tredje husstand. 1950’erne er også præget af en massiv udvikling af byggeriet.

Boliger på samlebånd

1950’erne starter ud med boligmangel i Danmark i kølvandet på 2. verdenskrig, og byggeriet begynder nu at blive rationaliseret ved at bygge såkaldte elementhuse på samlebånd. Fordelene er besparelser på byggematerialer, især træ. Man sparer også tid – bl.a. ved at bruge ufaglært arbejdskraft for at sætte skub på byggeriet af flere boliger til danskerne. 

I 1950 er 42,8 procent af lejligheder i hovedstaden 2 ½ værelses. Den gennemsnitlige årlige husleje for en almen bolig i København ligger på 1.362 kr., hvis lejligheden har centralvarme, og 1.123 kr. hvis lejligheden ikke har centralvarme. 

De første højhuse i Danmark

I Bellahøj er bl.a. SAB og Boligselskabet AKB, København v. KAB med til at opføre de første højhuse i Danmark – eller ’landets første skyskraberkvarter’, som Billedbladet skriver i marts 1953. Bellahøj er opført efter den franske arkitekt Le Corbusiers ideer om byggeri af højhuse i parklignende omgivelser.

Bellahøj er et eksperimenterende byggeri, der udspringer af en ændring af Københavns byggelov i 1939. Med lovændringen er det nu tilladt at bygge i højden, men det er først i 1958 med opførelsen af Bellahøj, at det virkelig afprøves.

KAB bygger også mange andre boligafdelinger i 1950’erne og bidrager derfor til at løse den store boligmangel i efterkrigstiden. Bl.a. Herlevhuse i 1950 (Samvirkende Boligselskaber), Søndermarken i 1954 (Frederiksberg Forenede Boligselskaber), Otto Mønsteds Kollegium i 1955, Tingbjerg I i 1957 (Samvirkende Boligselskaber) og Eskemosepark I (Den Almene Andelsboligforening Eskemosepark) i 1959.

Håndværkere balancerer på sparsomt stillads højt over København under opførelsen af Bellahøj i 1951-1958.

Beboerne får indflydelse

En lovændring i 1958 får stor betydning for beboerdemokratiet og beboernes indflydelse. Med lovændringen skal hver bebyggelse nu vælge minimum tre repræsentanter på et beboermøde, der skal forhandle med boligselskabets ledelse om spørgsmål vedrørende bebyggelsen. Det er først mange år senere i 1970, at endnu en lovændring medfører, at det bliver muligt at vælge en decideret afdelingsbestyrelse med klare roller og opgaver. 

Danskerne får bedre arbejdsvilkår

I samfundet sker der også store, afgørende forandringer for danskerne – bl.a. i forhold til arbejdsvilkår.

Selvom den 46 timers arbejdsuge i 1950’erne er lang sammenlignet med i dag, er der alligevel flere ting, de arbejdende danskere kan glæde sig over i dette årti. Ikke mindst at folkepensionen indføres i 1956 med en pensionsalder på 67 år. Dog 62 år for enlige kvinder. 

Og apropos kvinder så er de fleste danske kvinder på arbejdsmarkedet i dette årti, men dog kun mens de er unge. Herefter er normalen, at man bliver hjemmegående husmor. Heldigvis er der også tid til at holde ferie, og camping gør for alvor sit indtog blandt danskerne i 1950’erne.

1960’erne: store armbevægelser og byggeboom 

KAB sætter byggeriet på skinner med elementbyggeri og opfører for første gang en hel bydel med institutioner, skoler og bycenter. Læs om KAB i 1960’erne.