Højt hår og beatmusik. Fart på væksten og fuld beskæftigelse. Amerikanerne sætter fod på månen og danskerne tænderne i helstegt pattegris på solkysten. Velkommen til de glade 60’ere
1960’erne er det årti, hvor den økonomiske vækst er afsæt for en optimisme, som også præger byggeriet. Der sker et regulært boom i boligbyggeriet i perioden, og byplanlæggerne har deres storhedstid. Byerne vokser ud over deres grænser, og forstæder tager form.
Den almindelige dansker oplever en stigning i velstand, og det, der før var luksusvarer, bliver allemandseje, såsom køleskabe, TV-apparater og biler.
Boligerne skal også være større. Fordelagtige lån og høj inflation får flere til at vælge ejerbolig. Parcelhuset eller typehuset er populært.
For at tage konkurrencen op forsøger boligselskaberne at gøre etagebyggerierne mere varierede, lejlighederne større og bedre udstyrede, bl.a. med store altaner.
Gode eksempler er Farum Midtpunkt og Solbjerg Have – begge byggerier, som bliver startet i 60’erne, men dog først står færdige i næste årti.
En milepæl for boligbyggeriet er statens vedtagelse af det såkaldte montagecirkulære i 1960. Det giver økonomiske fordele til elementbyggeriet, som så småt blev introduceret i forrige årti.
Nu kommer der for alvor gang i industrialiseringen af dansk byggeri, og udtrykket kransporsbyggerier skal tages helt bogstaveligt.
Et af de steder, hvor KAB er med, er i Albertslund Syd (Albertslund Boligselskab, nu v. Bo-Vest). Det er første gang i Danmark, at en hel bydel med børneinstitutioner, skoler, bycenter og kulturelle anlæg bliver planlagt som en helhed og gennemføres over en relativ kort periode.
KAB’s største opgave i perioden (og nogensinde) er som forretningsfører for de fire boligselskaber, der i 1969-74 opfører Brøndby Strand. I Fingerplanens tommelfinger – et tidligere sommerhuskvarter – opføres 12 højhuse på 16 etager, 66 blokke med 4 etager og 8 blokke med rækkehuse – boliger til i alt 7.500 nye beboere. Et tidstypisk projekt i 1960’ernes vækst, højkonjunktur og store armbevægelser. Men som noget nyt og centralt anlægges en 2,5 km lang esplanade, hvor den nye S-togsstation ligger midt i kvarteret.
I dag er Brøndby Strand ikke længere en del af KAB-fællesskabet.
Med Boligreformen i 1966 bliver Boligselskabernes Landsbyggefond (nu Landsbyggefonden) stiftet. Midler fra fonden bruges til at finansiere nybyggeri og renoveringer.
Boligsikring bliver også indført som en del af boligreformen, så huslejetilskud herefter følger beboerne fremfor boligerne.
1970’erne er præget af fællesskabstanker, men oliekrise, arbejdsløshed og ondt i økonomien bryder med den økonomiske efterkrigstids fremgang
Læs om KAB i 1970’erne.