Farum Midtpunkt i 70’erne.

1970'erne: fællesskab, oliekrise og lejetab

Rødstrømper, børnemagt, Aktive Lyttere og Seere, ølejr, parcelhuskvarterer, bilfrie søndage, ABBA, Christiania, Roskilde Festival, Atomkraft Nej Tak, bistandslov, jordskredsvalg og meget mere præger 70’erne, der på den ene side er kendetegnet ved fællesskabstanker og på den anden side oliekrise, økonomisk krise og arbejdsløshed

70’erne bliver altså det årti, der bryder med den økonomiske fremgang, der ellers har præget Danmark og store dele af Europa efter 2. Verdenskrig.

Ved indgangen af årtiet er velstanden i den brede befolkning steget markant siden 2. verdenskrig. Børnefamilier er flyttet ud af byen og har fået eget parcelhus eller lejlighed/rækkehus i det nye almennyttige boligbyggeri, der er skudt op i forstadskommunerne. For mange familier betyder det, at de har kunnet give børnene bedre fysiske rammer for op-væksten, end de selv har haft. 

De nye almene boligområder er udover at være betonbyggeri ofte byggeri med tanke på fællesskab. 

Også i KAB-fællesskabet skyder der mange nye boligområder op med plads til fælleshuse. Der er ikke bare indtænkt institutioner og legepladser. Også cykelstier og parkeringspladser i kælderen betyder store bilfri områder, hvor børn kan boltre sig uden at frygte trafikken. Det er små minisamfund, hvor man kan leve gode og trygge liv i fællesskab.

Huslejetab og byggeskader

1970’erne er boligbyggeriets årti. De fleste nybyggede lejligheder i det almene byggeri er store. Det skaber til gengæld problemer, da krisen fra 1973 fører til stigende byggeomkostninger, og mange af de nye store boliger må udlejes med tab. 

Et boligforlig i 1974 skal afhjælpe problemet, men samtidig viser der sig allerede fejl ved nogle af 1960’ernes gårdhuse med store byggeskadesager til følge. Samtidigt er der voldsomme huslejestigninger flere steder (bl.a. pga. aftrapning af rentesikringen), og det fører til protester, nogle steder endda til huslejeboykot – fx. i Boligselskabet AKB, Albertslunds boligafdeling, Hedemarken.  

I 1978 må staten gribe ind med en lov om byggeskader, så skaderne kan udbedres med statsstøtte og med midler fra Landsbyggefonden.

Beboerdemokratiet tager for alvor fart

1970’erne er også årtiet, hvor beboerdemokratiet for alvor tager fart i 1970 efter en aftale mellem Fællesorganisationen af almennyttige danske Boligselskaber (i dag BL – Danmarks Almene Boliger) og Lejernes Landsorganisation. 

Aftalen indebærer, at hver boligafdeling kan vælge en bestyrelse, der skal føre tilsyn med den daglige drift. Bestyrelsen kan vedtage moderniseringsarbejder og etablering af fællesanlæg, mens funktionærspørgsmål og udlejning fortsat hører under boligforeningens ledelse. 

Som en hjælp i det lokale beboerarbejde udgiver KAB i 1971 første udgave af bogen ’Beboerdemokrati i praksis’ af Børge Høilund.

Fleksible og energibesparende boliger

I 1970’erne eksperimenteres med boligindretning. I rækkehusene Flexibo fra 1976 kan beboerne selv opstille og fjerne væggene, efterhånden som deres behov ændrer sig. 

Pjece til beboere: ’Indret selv Deres bolig’ (Flexibo).

Forsøget bygger på en erkendelse af, at boligerne skal kunne tilfredsstille individuelle og varierende behov. Systemet med de flytbare vægge er populært, selvom der kan være problemer med lydisoleringen. I 1981 bliver samme system benyttet i afdelingen Greveflex.

I 1970 fylder KAB 50 år. Det bliver bl.a. fejret med en medarbejderfest på selve dagen og en offentlig idékonkurrence om byfornyelse af et område på Østerbro, der kan give kvarteret en mere trivselsvenlig atmosfære. Alt det kan man læse i KAB’s nye personaleblad KABnyt nr. 1 Juli 1970. 

Illustration: Den første udgave af KABnyt - dengang et personaleblad.
Forordet er af daværende direktør Niels Salicath.

Samme årti udvider KAB hovedsædet på Vester Voldgade med Grundtvigs Hus i Studiestræde 38 – og får dermed mulighed for at samle de ca. 350 medarbejdere under samme tag.

1980’erne: bz’ere, byggeskader og krise

Der er mangel på betalelige boliger, og KAB kommer i økonomisk krise. Læs om KAB i 1980’erne.