BZ'ere i Abel Cathrines Gade på Vesterbro.

1980'erne: bz’ere, byggeskader og krise

For mange danskere sætter årtiet sit præg i privatøkonomien med hårrejsende renter – og inden for boligområdet opstår en helt ny bevægelse

Tøjet, håret, musikken. 

Det hele stritter bogstaveligt talt i alle retninger, når ungdommen kommer gående hen ad fortovet i 80’erne. Ofte uden at bekymre sig om de skyhøje renter, den enorme udlandsgæld eller en slankende Kartoffelkur.

Derimod bekymrer en stor del af datidens unge sig om at få et sted at bo. Hvad enten det er på lovlig vis gennem opskrivning og ventelister i et alment boligselskab eller via anarkistiske metoder, hvor nøgleudlevering og indflytningssyn er en by i Rusland. Dermed er en ny ”boligbevægelse” født: bz’erne.

Du har fravalgt nogle cookies. Derfor kan du ikke se indholdet, fx en video. Klik på cookie-ikonet nederst i venstre hjørne, tilvælg Marketing cookies, gem indstillinger og tryk herefter på 'F5'-tasten. Du kan til enhver tid ændre dine cookieindstillinger igen.

Mere end 1.000 betjente er i 1983 med til at rydde det besatte hus Allotria. 
De får sig imidlertid en lang næse, da de bryder gennem murene.


Medierne rapporterer gennem hele årtiet jævnligt om kampe mellem politi og punkede bz’ere, der besætter tomme ejendomme i de større byer for at minde politikerne om det absurde i, at bygninger står tomme i årevis, mens flere tusinde unge mangler et sted at bo.

KAB-fællesskabet i krise

1980'erne er lig med økonomisk krise og en lang række byggeskader, der især drejer sig om beton og flade tage. Derfor kommer der fokus på renoveringer i stedet for nybyggeri i den almene sektor – hvilket heller ikke hjælper de bolighungrende unge på vej mod en lysere fremtid.

I stedet for massive indtog af store entreprenørmaskiner får allerede købte byggegrunde i Københavns sydlige og vestlige omegn lov til at stå hen som ubebyggede, golde marker. Det er dyrt for de almene boligselskaber og ikke mindst KAB, der har garanteret for boligselskabernes lån til at købe grundene. Redningen bliver statsgarantier, og samtidig bliver KAB nærmest sat under administration, hvor de ansatte frivilligt går 5 % ned i løn i en årrække.

Flere nybyggerier

Udviklingen af den berømte Fingerplanen går helt i stå i 80’erne. I stedet for nybyggeri opprioriterer branchen renoveringer og byfornyelse.

Men selvom nybyggeriet næsten går i stå, kan KAB-fællesskabet alligevel byde beboere velkommen i nye boligafdelinger som Solbjerg Have (1980, Frederiksberg Forenede Boligselskaber), Skriverhusene (1985, Sydkystens Boligselskab) og Stengården (1983, 1986 og 1989, Stenløse-Ølstykke Boligforening).

1990’erne: boligsocial indsats vinder indpas

Bolignøden stiger, København sælger ud af sine ejendomme ‒ og det boligsociale arbejde får en vigtig rolle. Læs om KAB i 1990’erne.