1990'erne: boligsocial indsats vinder indpas

Københavns Kommune sælger i årene 1995-1999 ca. 20.000 kommunalt ejede boliger. De fleste bliver omdannet til andelsboliger. Det er med til at hæve boligpriserne betydeligt på alle boligtyper i hovedstadsområdet. Det betyder også, at de socialt og økonomisk udsatte har dårligere mulighed for at få anvist en bolig gennem kommunen.

Antallet af opførte almene boliger i Danmark falder markant i 1990’erne – faktisk bliver der kun opført halvt så mange almene boliger i dette årti sammenlignet med 1970’erne. Da man samtidigt lægger små, billige boliger sammen i hovedstadsområdet, er resultatet endnu færre og endnu dyrere boliger.

Boligsocialt arbejde gør en forskel

I løbet af 1990’erne kommer der fokus på det sociale og kulturelle i boligområderne ‒ ikke kun de fysiske rammer. Det boligsociale arbejde, der ikke tidligere havde været så fagligt funderet eller defineret, vinder indpas og beviser, hvilken væsentlig samfundsmæssig opgave, det kan løfte.

Bl.a. i Avedøre Stationsby i Hvidovre, hvor en markant positiv udvikling finder sted som følge af en boligsocial helhedsplan til 700 millioner kr.:

”I begyndelsen af 1990’erne, inden man gik i gang med initiativerne, stod op mod 90 % af lejlighederne her i huset tomme, fordi man ikke kunne leje dem ud, og stort set ingen beboere her i huset kunne selv betale deres husleje. Vi var udslusningsanstalt fra fængslet i Herstedvester, og vi tog imod dem fra distriktspsykiatrien. Det her hus var slidt ned til sokkeholderne,” fortæller Steen Jørgensen, formand for afdelingsbestyrelsen i Store Hus, Avedøre Boligselskab, i 2006.

Luftfoto fra Avedøre Stationsby.

Fokus på energibesparelser og bæredygtighed

I begyndelsen af 1990’erne kommer der også gang i bestræbelserne på at spare på vand, varme og el rundt omkring i landet.

I KAB bliver Energi- og Miljøcentret etableret, og KAB får en politik rettet mod netop energiminimering og bæredygtighed. Energi- og Miljøcentret arbejder stadig med registrering og styring af ressourceforbrug, individuelle varmeregnskaber m.m.

Boligafdelingen Tubberupvænge, Herlev Boligselskab, er med sit solvarmeanlæg, grønne gårdanlæg og glas-/drivhuse et godt eksempel på dette fokus på bæredygtighed og energibesparelser.

I Tubberupvænge er glashuse en del af boligen.

KAB slankes

I midten af 1990'erne besluttes det, at KAB fremover skal koncentrere sig om at administrere alment byggeri og arbejde som byggeforretningsfører. Som følge af det kommer der total adskillel­se mellem de administrative ledelser i KAB på den ene side ‒ og selska­berne KAB Privat (nu PrivatBo), A/S KAB Consult (nu EBO Consult A/S) og KAB Fonden på den anden side.

Nye muligheder for beboerne

I 1993 bliver råderetten vedtaget. Den giver beboerne ret til i et vist omfang at forbedre deres boliger. De kan endda få økonomisk kompensation for forbedrin­gerne, hvis de flytter fra boligen, før beløbet er nedskrevet.  

Råderetten: Beboerne har nu mulighed for selv at skabe fornyelse i hjemmet. Noget af det mest efterspurgte er køkkenmodernisering.

Kirkesalen renoveres, så englene synger

Grundtvigs Hus i Studiestræde, der udgør en del af KAB’s hovedkontor, indeholder en stor sal, kaldet Kirkesalen. Salen har sit navn fra Kirkeligt Samfund, der i starten af 1900-tallet brugte den til bibellæsning og salmesang.

I forbindelse med en renovering af salen finder man den gamle grundsten tilbage fra 1908 i en blybeholder, der er helt intakt. Man skriver et brev om fundet, som man lægger i en ny lufttæt beholder sammen med grundstenen bag en marmorplade dateret med genindvielsesdatoen: 1. oktober 1998.

I 1996 ændrer almennyttigt boligbyggeri i øvrigt navn til slet og ret at hedde alment. Læs mere.

2000’erne: frihed og billige boliger

KAB fusionerer med Boligselskabet AKB og bliver Danmarks største, almene boligadministration, Ritt Bjerregaard har en plan om billige boliger – og KAB udvikler en ny boligtype: AlmenBolig+. Læs om KAB i 2000’erne.