Flintholmgård boligafdeling på Frederiksberg.

2000’erne: frihed og billige boliger

Regeringen vil sælge de almene boliger – men beboerne kan godt få indflydelse på deres bolig uden at være ejere. Samtidigt er manglen på betalelige boliger stor, så KAB sætter fokus på udvikling af nye, billige boligtyper

Både Danmark og KAB kommer godt ind i det nye årtusinde trods en forudgående angst for nedbrud i alle digitale enheder lige fra strygejern til H.C. Ørstedsværket. Mere og mere i vores dagligdag styres nemlig af de små chips. I KAB er det dog primært de interne arbejdsredskaber, der bliver digitale – det kommer først for alvor beboerne og de boligsøgende til gode i det næste årti.

Beboerne udnytter til gengæld deres muligheder: Individuelle moderniseringer og råderetten bliver nu meget brugt, og en helt ny type bolig, medejerboligen, kommer på den almene boligpalette.  

Cederbo – Herlev Boligselskabs medejerboliger fra 2002. Foto: Gøsta Knudsen.

Danmarks største boligadministration

KAB fusionerer med Boligselskabet AKB i 2007 og bliver dermed Danmarks største, almene boligadministration med godt 50.000 boliger i hovedstadsområdet. Fusionen skal styrke selskabets mulighed for at udvikle og bygge flere gode, billige boliger, men også skabe mulighed for politisk indflydelse.

Den almene sektor føler sig generelt ikke hørt af regeringen, der bl.a. indfører en treårig forsøgslov om salg af almene boliger i 2004 og lægger beslag på en del af midlerne i Landsbyggefonden. 

”Jeg føler mig som en direktør for et polsk slagteriudsalg fra 70’erne.”

- Jesper Nygård, tidligere adm. direktør i KAB

Direktør i Østeuropa

KAB-fællesskabet har nu boliger i 21 kommuner i hovedstadsområdet. Men ikke boliger nok – efterspørgslen på betalelige boliger er enorm, og daværende direktør i KAB, Jesper Nygård, siger bl.a.:

”Jeg føler mig som en direktør for et polsk slagteriudsalg fra 70’erne. Vi har en kæmpe butik og en stab af dygtige slagtere, men der er ikke kød på hylderne. Det er frustrerende for de mange, der har behovet.”

Det største udviklingsprojekt i 40 år

Overborgmester i København Ritt Bjerregaard kan se problemet og lover at opføre 5.000 boliger til under 5.000 kr. i månedlig husleje.

Hun mener dog ikke, den almene sektor kan bidrage. Det giver genlyd over Rådhuspladsen og løftede øjenbryn i KAB. Direktør og byggedirektør går i tænkeboks, og kommer ud igen med AlmenBolig+. Arkitekttegnede, præfabrikerede boliger af høj kvalitet, til en væsentligt lavere husleje end normalt.

Siden er der i KAB-fællesskabet opført 1.200 billige boliger i 10 kommuner. Udenfor KAB-fællesskabet har også Østjysk Bolig, Bo-Vest og Domea opført boliger efter konceptet. Det gør AlmenBolig+ til det største udviklingsprojekt i den almene sektor de sidste 40 år.

I AlmenBolig+ hejses de præfabrikerede boligmoduler på plads.

Nogle Cookies er fravalgt. For at se dette indhold, tilvælg Marketing cookies og genindlæs siden.

Men nogen har ikke engang råd til de billige AlmenBolig+ boliger, og Samvirkende Boligselskaber (SAB) er i 2001 bygherre på ’På Sporet’ – de første boliger til hjemløse i Københavns Kommune. Siden er mange flere kommet til. For som KAB-fællesskabets løfte fra 2007 lyder: ’Bedre boliger for alle’.

Mød Allan og Christina fra en af SAB’s boliger for hjemløse, Toften.

Nogle Cookies er fravalgt. For at se dette indhold, tilvælg Marketing cookies og genindlæs siden.


2010’erne: ulighed, ghettopakke og shitstorm

Årtiet starter med finanskrise, arbejdsløshed og ghettoliste, men mod slutningen af 2010’erne lysner det: Boligområdet får sin egen minister. En minister der mener, at byen skal være for alle. Læs om KAB i 2010’erne.