Løb Mellem Husene

Fra Gjellerup til Sydhavnen. Løb Mellem Husene er et landsdækkende motionsløb gennem almene boligområder.

I 2019 afholdt KAB for første gang Løb Mellem Husene, hvor ca. 300 personer løb eller gik igennem flere almene boligafdelinger i Valby og Sydhavnen og afslutningsvis deltog i en folkefest ved målstregen. Formålet var at skabe en synlig og indbydende begivenhed, der viste både beboerne og omverden mange af de positive aspekter ved de almene boligområder, som ofte ikke fremhæves i medierne.

Igennem et partnerskab med BL, er det hensigten, at Løb Mellem Husene udvikles til et årligt tilbagevendende nationalt event, hvor boligorganisationer landet over kan tilslutte sig konceptet og afholde lokale Løb Mellem Husene med en tværgående fælles identitet og fortælling.

I 2021 blev Løb mellem Husene afholdt i Valby/Sydhavnen og i Gellerupområdet i Århus.

Stemningsbilleder fra Løb Mellem Husene i 2021 (Valby og Sydhavnen).