Mest for lokalt ansatte

Som lokalt ansat har du en helt særlig viden om det boligområde, du arbejder i. Det giver dig rigtig gode forudsætninger for at bidrage til gode lokale fællesskaber. Der findes mange gode eksempler i KAB-fællesskabet på hvordan driftspersonale støtter op om et øget engagement i afdelingen. Ligeledes har vi en kæmpe boligsocial erfaringsbase at trække på. Har du brug for inspiration eller oplever du en trivselsmæssig udfordring i afdelingen, kan du kontakte den boligsociale enhed og høre mere.

Til dig der arbejder i Københavns Kommune

I Københavns Kommune har man et samarbejde mellem kommunens boligrådgivere og kontaktpersoner i de almene boligselskaber. Ordningen giver en direkte indgang til kommunen for ejendomsfunktionærer i boligområderne og har til formål at støtte borgere med boligproblemer.

Boligrådgivernes rolle er at yde støtte, råd og vejledning til borgere, der er anvist til en bolig. De samarbejder tæt med boligselskaberne og de forskellige boligafdelinger. De samarbejder også med læger, psykiatri og politi, hvis disse henvender sig med en bekymring. Hver boligafdeling har en kontaktperson, der kan tage kontakt til boligrådgiverne. Dette er oftest en fra ejendomskontoret. Denne kontaktperson kan ringe til boligrådgivernes vagttelefon og fortælle om problemer eller bekymringer, der ønskes hjælp eller vejledning til at håndtere.

Find kontaktoplysninger på boligrådgiverne på Københavns Kommunes hjemmeside.

Du kan også hente pjecen Bekymret for en nabo?