Beboerrepræsentantskaber

Der er et beboerrepræsentantskab i hvert af de fem kundecentre i KAB. Beboerrepræsentantskaberne består af alle valgte medlemmer af afdelingsbestyrelser og organisationsbestyrelser samt repræsentantskabsmedlemmer i de boligorganisationer, der administreres af det pågældende kundecenter.

Beboerrepræsentantskaberne fungerer som kontaktforum mellem KAB og boligorganisationerne samt mellem repræsentantskab og bestyrelse/bestyrelsesudvalg. Derudover er det bindeleddet mellem organisations- og afdelingsbestyrelserne indenfor kundecentrene.

Beboerrepræsentantskaberne vælger repræsentanter til de bredt sammensatte bestyrelsesudvalg i KAB. Disse omfatter Forvaltningsudvalget, Byggeri- og teknikudvalget, Kommunikationsudvalget og Udvalget for trivsel og boligsocialt arbejde.

Rammer for beboerrepræsentantskaber

Rammerne for beboerrepræsentantskaberne blev vedtaget af KAB's bestyrelse den 27. marts 2007. Seneste version af rammerne er revideret den 12. december 2009.