Illustration af en bolig i Tartuhus

Tartuhus

Frederiksberg Forenede Boligselskaber bygger 19 moderne familieboliger tæt på Nordens Plads og Domus Vista.


Boligerne er 2, 3, og 4-rums boliger på 92-115 m2. De er gennemlyste, (med undtagelse af få boliger), og indretningen er moderne og fleksibel. I mange af boligerne er der mulighed for at opdele opholdsstuen, hvis der er behov for et ekstra værelse. Alle boligerne har en privat, sydvendt terrasse ud mod den lukkede have eller en stor, sydvendt tagterrasse oppe på den fremskudte stueetage.

Boligerne lejes ud i følgende prioriterede rækkefølge

  1. Til beboere på den interne venteliste i Frederiksberg Forenede Boligselskab (FFB).
  2. Til beboere på den interne venteliste i det øvrige KAB fællesskab.
  3. Til boligsøgende på den eksterne venteliste efter de fleksible kriterier, hvor den boligsøgende eller dennes ægtefælle/partner skal være i arbejde 25 timer om ugen eller i uddannelse.

Indflytning

Tartuhus har været anvendt til genhusning af Søndermarkens beboere.
Den forventede førstegangsudlejning af boligerne er 
den 15. november 2021.

Om Tartuhus

Tartuhus ligger tilbagetrukket fra Roskildevej for foden af Valby bakke på Frederiksberg - tæt på gode indkøbsmuligheder og offentlig transport. Ålholm- og Langgade Station ligger 500 m. derfra, og der kører busser på Roskildevej til og fra København. Det tager 10-15 min. at gå til Zoologisk Have og Søndermarken.  

Tartuhus er en bygning i 9 etager med elevatorbetjente boliger, tilhørende parkering foran opgangene og en stor, sydvendt lukket have. Det er  erhvervslokalerne i stuen og på 1. sal, der bliver omdannet til de 19 nye familieboliger.

Tartuhus rummer også fællesvaskeri og et fælleslokale med tilhørende køkken.

Bæredygtighed

Renoveringen og omdannelsen af Tartuhus i 2020-2021 har fokus på at minimere energiforbruget i bygningen. Alle facadepartier bliver udskiftet til nye velisolerede facader og vinduer med 3-lags glas. Etagedækket over den fremskudte stueetage bliver efterisoleret.

Hold dig orienteret

Hvis du tilmelder dig nyhedsbrevet for Tartuhus, sender vi dig en e-mail, hver gang vi opdaterer denne side.