Roskilde Nord Boligselskab bygger 49 familieboliger, hvoraf en andel af boligerne opføres som små billige boliger.
Afdelingen består af:
- 8 små boliger på 44 m² - 49 m²
- 41 familieboliger på 68 m² - 106 m² (inkl. fællesarealer m.m.)
Tømmergården II opføres i to etaper:
- Første etape (32 boliger) er Lisbethvej med indflytning 01-07-2025
- Anden etape (17 boliger) er Tømmergården med indflytning 01-12-2025
Udlejningsbrochure på hjemmesiden | 21-03-2025 |
Udlejningsbudget på hjemmesiden | 08-04-2025 |
Ventelisten åbner. Skriv dig op 📝 | 15-04-2025 |
Udsend orienteringsbreve om ledige boliger | 30-04-2025 |
Åbent hus på byggepladsen kl. 14-15, Lisbethvej 4, 4040 Jyllinge | 06-05-2025 |
Informationsmøde kl. 16-17, Mølleengen 64, 4040 Jyllinge | 06-05-2025 |
Nøgleudlevering og indflytning | 01-07-2025 |
4 værelser. Areal: 103-110 m². Se side 20 i udlejningsbrochuren
Boligens areal er et bruttoareal, som er inklusiv ydervægge, trappe og altangang, fælles opholdsarealer m.m.
Tip: Klik på linealen i venstre hjørne og cirklen med "+" for at lave en opmåling.
Se boligen i fuld skærm
Tag en virtuel tur i Boligtype D (2 værelser, 44-54 m². Side 16 i udlejningsbrochuren)
Tag en virtuel tur i Boligtype C (2 værelser, 66-76 m². Side 14 i udlejningsbrochuren)
Tag en virtuel tur i Boligtype E (3 værelser, 106 m². Side 18 i udlejningsbrochuren)
Tag en virtuel tur i Boligtype G (3 værelser, 86-92 m². Side 22 i udlejningsbrochuren)
Der er etableret almindelig renovation med sortering, som fremgår af oversigtplanen.
Alle boliger er forsynet med altan eller terrasse.
I henhold til afdelingens husorden må der IKKE på glasværnet påsættes nogen form for inventar eller andet materiale. Altanerne må ikke anvendes som opbevaringsplads. Altankasser skal være anbragt indvendigt på altanen og ikke ovenpå rækværket eller på den udvendige side.
Der er etableret bilparkeringspladser i terræn, som fremgår af oversigtplanen.
Byggeriet lever op til de brandkrav der i dag stilles til nybyggeri. Hver bolig er forsynet med 230 V røgalarmer, som selvstændige enheder pr. bolig. De er udført med batteri backup.
Boligerne er forberedt til fibernet. Det er op til hver enkelt lejer selv at vælge TV/internetudbyder og installere udstyr. Der er IKKE antenneanlæg.
Der er fælleshus med plads til 49 personer, køkken, 2 toiletter hvoraf det ene er handicaptoilet, garderobe og et disponibelt rum til opbevaring. Fælleshuset står færdigt i november 2025.
Der er ingen elevator.
Der er indrettet cykelparkering flere steder i bebyggelsen som fremgår af oversigtplanen.
Alle boliger har depotrum i størrelsen 0,7m² - 2,9m² alt efter boligtype. Depotrum er inde i boligen
Der er ikke etableret el-ladestandere på parkeringsområdet, men der er forberedt til, at det kan etableres.
Der kan søges boligstøtte via Udbetaling Danmark.
Der etableres hæk mellem haverne i efteråret 2025.
Må man holde hund, eller kat? Ja – max to husdyr (hund og kat)
Højden i boligerne er ca. 2,5 m. men mindre, hvor der er installationer. I nogle boliger er der højere til loftet pga. tagkonstruktionen.
Der er emhætte, men ellers følger der ikke nogen hvidevarer med. Du skal som beboer selv komme med køleskab og komfur.
Der kommer 2 legepladser - én på hver byggefelt.
Opvarmningskilde er varmepumpe med luft til vand og sker via gulvvarme i badeværelse og med radiatorer i de øvrige af boligens rum.
Der medfølger ikke skur.
I boligen er indrettet et lille teknikrum. Ved indretning skal sikres, at man kan komme til teknikrummet et par gange årligt bl.a. for at skifte filtre i ventilationsanlægget, aflæse målere m.m.
Der er fælles udearealer som fremgår af oversigtplanen. træer/buske etableres i efteråret 2025.
El afregnes direkte med el-selskabet, vand opkræves over huslejen. Varmen afregnes over el-regningen.
Der er ikke fælles betalingsvaskeri. Boligerne er forberedt til etablering af vaskesøjle i badeværelser.
Der er balanceret ventilation med eget ventilationsanlæg i hver bolig, med udsugning i køkken og badeværelse og indblæsning i opholdsrum.
Tømmergården II er beliggende på Bromarken og Møllevej i Jyllinge og er fordelt på to matrikler. Imellem matriklerne ligger en tilsvarende bebyggelse, som består af private udlejningsboliger/ejerboliger.
Afdelingen består af:
Der etableres et 120 m² stort fælleshus, og der er et mindre solcelleanlæg til produktion af strøm.
Boligerne er udvendigt beklædt med malerbehandlet træbeklædning.
Tømmergården II er en AlmenBolig+ lignende afdeling.
Tømmergården II er en AB+ lignede boligafdeling.
AlmenBolig+ er for dig, der gerne vil være en del af et fællesskab og selv stå for vedligeholdelsen af din bolig.
I en AlmenBolig+ er der ikke noget ejendomskontor. Som beboer skal du være med til at vedligeholde afdelingen fx ved at male udhæng og sætte plankeværk, slå græs, klippe hæk, feje og rydde sne.
Der er flere daginstitutioner i nabolaget, og fra Tømmergården II er der ca. 1 kilometer til den nærmeste skole. Der er både idrætsanlæg og fritidsklub i nærområdet. Langs Roskilde Fjord er Jyllinge begunstiget med en lystbådehavn og et par hyggelige bådelejer. Kulturelt har Jyllinge bl.a. det lokale bibliotek og den smukke Hellig Kors Kirke. Nærmeste indkøbsmuligheder er i Jyllinge Butikscenter, som ligger ca. 1,5 km væk.
Jyllinge har en god infrastruktur, som sikrer let adgang til København, Frederikssund og Roskilde. Fra Møllevej, ca. 100 meter fra bebyggelsen, afgår der busser mod Roskilde, og der er cykelafstand til S-togstationerne i Stenløse, Egedal og Ølstykke, som alle ligger inden for en radius af 4 km. Herfra kan du tage toget til København Hovedbanegård på under 40 minutter. Der er ca. 45 minutters kørsel i bil til Rådhuspladsen og Københavns centrum.
Lejere med eget køkken og fast bopæl har mulighed for at søge boligstøtte.
Beregn din boligstøtte her. (beløbet er vejledende)
Denne side opdateres løbende. Hvis du tilmelder dig nyhedsbrevet for Tømmergården II, får du besked, når der er væsentlige opdateringer til hjemmesiden og aktiviteter som fx informationsmøde, åbent hus og opskrivning til boligerne.