Feriefremleje

Du må feriefremleje din bolig op til 6 uger om året* (også Airbnb). Vær opmærksom på, at der er flere regler, du skal overholde.

Du må kun opkræve en husleje, der svarer til det, som du selv betaler. Lejer du din bolig ud i en uge, må du højst opkræve 7/31 dele af huslejen. Du er ansvarlig for de mennesker, der lejer din bolig fx at de overholder husordenen og afleverer alle udleverede nøgler igen.

*Du må ikke feriefremleje din bolig, hvis du bor i:

  • Arresø Boligselskab
  • Boligselskabet Friheden
  • Den Almene Andelsboligforening Eskemosepark
  • Glostrup Ejendomsselskab
  • Stenløse-Ølstykke Boligselskab.

Airbnb

Lejer du din bolig ud gennem udlejningsportalen Airbnb skal du være opmærksom på, at din lejeindtægt per 15. maj 2018 automatisk bliver indberettet til SKAT gennem Airbnb, som følge af en aftale mellem Skatteministeriet og Airbnb.

Ansøg

Husk, at KAB skal godkende din ansøgning, før lejeren kan flytte ind. Ansøgningen skal sendes senest 14 dage, før du feriefremlejer din bolig.

Ansøg om feriefremleje

Du kan ikke udfylde skemaet med billedfremviseren på din Mac, iPhone eller iPad. Du skal bruge Acrobat Reader.