Betaling af husleje m.v. følger gældende lovgivning. Hvis ikke du betaler din husleje til tiden, får du et påkrav.
Hvis du betaler din husleje for sent, modtager du et påkravsbrev. Du vil i den forbindelse også blive pålagt et påkravsgebyr.
I påkravsbrevet står en ny betalingsfrist. Hvis ikke du betaler inden for fristen i påkravet, risikerer du at dit lejemål bliver ophævet og sagen sendt til fogedretten.
Hvis du har svært ved betale din husleje, kan du prøve at søge hjælp i din kommune. Flere kommuner tilbyder nemlig gældsrådgivning til deres borgere. Du kan søge information om dette på nettet, hvis du søger på "gældsrådgivning" og den kommune du bor i.
KAB samarbejder også med Settlementet på Vesterbro, som tilbyder fortrolig, uvildig og gratis økonomi- og gældsrådgivning. Læs mere om økonomi- og gældsrådgivning.