De parlamentariske selskaber er en række boligafdelinger, der administreres efter særlige regler. De hører delvis under andelsboligloven.
Det er ikke muligt for eksterne ansøgere at blive skrevet på venteliste til de parlamentariske selskaber. Det er kun beboerne i de parlamentariske selskaber, som har fortrinsret til ledige boliger. Boligerne kan arves i lige op- og nedadgående linje, og børn af beboere kan få anvist en bolig.
Boligbytte er ikke tilladt. Parlamentariske lejere kan KUN bytte bolig med andre lejere i en parlamentarisk bolig.
Der er ikke boligsocial anvisning i de parlamentariske selskaber.
De parlamentariske selskaber blev bygget i begyndelsen af 1900-tallet. Hvert enkelt selskab har deres egne vedtægter, som stammer tilbage fra 1920’erne, hvor boligerne blev opført.
KAB administrerer 9 parlamentariske selskaber. Bakkehusene, Hillerødhus, Store Bakkehuse, Jægervangen, Heimdal, Grønnegården, Vendsysselhus, Ved Classens Have og Kastelshaven.