KAB samarbejder med Børns Vilkår om at understøtte fællesskaber, trivsel og den sociale balance i KAB-Fællesskabets boligområder
Vores samarbejde med Børns Vilkår skal sikre, at både ejendomsdriften og det lokale personale i de boligsociale indsatser har de bedste forudsætninger for at kunne handle, hvis de bliver bekymrede for børn og unges trivsel.
Det vil vi gøre ved at udveksle erfaringer og viden med hinanden, samtidig med at vi hjælper med at udbrede kendskabet til BørneTelefonen, ForældreTelefonen og bisidningen i KAB-Fællesskabet. På den måde kan vi sikre, at børn og unge kender deres rettigheder og ved, hvor de kan hente hjælp, hvis de har det svært.
Børns Vilkår er en humanitær interesseorganisation, som arbejder for at sikre, at ingen børn i Danmark bliver svigtet – hverken af deres nærmeste eller af samfundet.
KAB indgik samarbejde med Børns Vilkår i 2022. Partnerskabet er sat til at vare i foreløbigt tre år.